De uønskede husbåde

Af Peter Olesen 21

Københavns tomme, øde og døde havn har alle dage været yderst afvisende overfor husbådsfolket. Hvad er det for mennesker, der vil bo på vand? Besværligere end christianitterne??? –  synes de bestemmende at mene. I København er der i dag kun plads til sølle 80 husbåde. Ikke flere. Selv om kilometer og atter kilometer af tom københavnerkaj ligger og skriger til himlen af mangel på fornuftig anvendelse, efter at alle skibene og bådene er jaget ud af havnen, allerede fra 1970, da vi fik containerhavnen anlagt nord på. Dengang de fleste pakhuse blevet revet ned. Og ingen foretog sig noget konstruktivt med havnens fremtid.

                      Sidste uges debat her på bloggen vedrørende den døde havn har været livlig og forholdsvis saglig og seriøs for de fleste deltageres vedkommende, og det har glædet mig. Derfor i direkte forlængelse denne blog om havnenes alt, alt for få husbåde – i direkte forlængelse af den om havnen generelt. Sølle 80 husbåde i Københavns havn som helhed, og måske, måske, måske 6 ekstra nye ved Sluseholmen. Men så heller ikke flere. Tidligere var der en venteliste for interesserede, der ønskede sig en husbåds-kajplads i København, men da listen nåede op på 500, opgav Københavns Havns administration at føre liste længere. Nu hedder foretagendet ”By og Havn”,  men det er det samme foretagende, og afvisningen er ikke blevet mindre af den grund.

                      Herre Gud – i Amsterdam har man i masser af år haft stor gavn og glæde af alle de spændende, festlige og livgivende husbåde, der oven i købet skaffer flere skatteydere til den tætproppede hollandske hovedstad. I Paris er der også masser af gamle husbåde flere steder langs Seinen. Men i København? Nej, her synes vi at skulle opfinde den dybe tallerken forfra og engang til – og vil så ikke have husbådene alligevel. Undskyldningerne er mange, og hver gang er det ikke alene havnens skyld, også en del af de nye beboere ud til havnen korser sig ved tanken om at have liv på kajen. Men det skal beboerne vel ikke bestemme alene. Folk der vil bo på vand – jeg skal ikke selv flytte, bare rolig – er oftest kreative folk, der forstår at skabe liv langs kajerne. Med havemøbler, borde og bænke og potter og planter på dækket – som vi typisk ser det i Amsterdam. Hyggeligst er det med gamle, smukke skonnerter sat i stand – eller andre gamle både. Se dem i Christianshavn Kanal, Brandsø Færgen f.eks. Eller se dem nord for Nyholm, hvor en af dem er Fur og en anden Alba. De ligger rundt omkring som klare vidnesbyrd om, at de kan pynte og skabe liv i den øde og døde havn. Beboerne betaler skat og optager ikke samtidig andre boliger på land. Og de er lette at etablere – de skal bare have et elindtag, en elmåler, et vandindtag og en slamsuger til at komme og tømme toilettet med jævne mellemrum. Men vi vil altså ikke have dem… Hvor er det dog trist, ubegribeligt og slet ikke til at holde ud. Men det kan da vel for pokker laves om med fornuftig debat og en anden politisk holdning til netop livet i havnen. Det kan da ikke være en beslutning, der gælder for altid?

Husk 500 stod på venteliste, fordi de gerne ville være med til at skabe liv i den døde havn. Giv dog dem og sandsynligvis mange flere en chance!

21 kommentarer RSS

  1. Af Lars Matell-Hyllested

    -

    Ja, kære Peter, og når man så læser de radikales partiprogram om at havnen skal åbnes op københavnerne, og alle skal have mulighed får at søsætte ideer til gavn for København, så er det lige før man kaster op.

    Problemet er, at det er de samme inkompetente fjolser / pampere der har siddet på magten i alt for mange år, og bremset alt folkelig udvikling, til trods for deres parti farve er ræverød.
    Sørgeligt, men sandt.

    ( Info til de som ikke ved det, så er Borgmester Bondam, som er der den har ansvaret for havnen, radikal).

  2. Af Jeroen A

    -

    Jeg er ganske enig i at vi mangler liv i Københavns Havn. Husbåde er en spændende og anderledes måde at bo på.
    Man kunne vælge flere forskellige modeller og jeg tror jeg ville kunne leve med de fleste, hvis bare man kunne få taget en beslutning og lade livet udfolde sig.
    Men, folk sjofles, bylivet negligeres og tingene står stille.

    Danmark har generelt meget svært ved at indoptage konstruktive måder at løse tingene på og leve livet i lande vi kan sammenligne os med.

    I Holland har man en glimrende lovgivning omkring rygning af cannabis på cafeer. Den har nu virket igennem adskillige år.
    I Danmark bruges store ressourcer på at jagte hashhandelen rundt med det resultat at markedet er blevet en lukrativ forretning for hårdkogte kriminelle bagmænd.

    I Schweitz har man en glimrende ordning for uddeling af stoffer til narkomaner. I Danmark kendes dette nu langt om længe som et nyt og stærkt begrænset forsøg. Imens trækker vi nogle af de mest udsatte borgere igennem et liv, der er så usselt at de fleste mennesker ikke engang ønsker at høre om realiteterne. Narkomanerne må prostituere sig eller begå indbrud for at tjene penge til stoffer.

    Flere steder i Europa trives en kultur omkring husbåde. Herhjemme får husbådfolket en meget lan næse. Dem, der allerede bor i husbåd flyttes rundt uden sikkerhed for deres fremtid.

    Jeg tror at Peter Olesens sammenligning mellem Christiania og husbåde er rigtigt set.
    Til trods for gode, anderledes og spændende livsformer blomstrer på Christiania og på trod af at dette faktisk var noget ganske unikt for København så skulle det normaliseres.
    Det vil sige friseres og kanoniseres af Foghs udvalgte smagsdommere.

    Jeg har personligt set at flere folk i husbåde har langt hår. Måske skulle vi få sat noget videoovervågning op så vi ved hvad de laver.

    Den danske andedam kan være svær at leve med. Men, hvis der ikke en gang er ænder i så går det da hen og bliver lidt trist.

  3. Af Anni Løndal de Lichtenberg

    -

    Ja, nu har jeg lige læst Niels Holck´s “De kalder mig terrorist” hvor Holck beretter om besværet med at få “ja” til husbådene, fordi det regelstyrede og ekstremt kontrollerende “Offentlige” Danmark ikke kunne finde ud af at placere husbådene i de forskellige bogholderi-kasser, hvorfor Det Offentlige Danmark ikke aner, hvordan de skal regelstyre husbådsfolket.

    Mon ikke det er den offentlige rådvildhed der er den største husbådsforhindringsskurk?

  4. Af Michael Brommann

    -

    Jeg er sikker på alle gerne vil have mere liv til Havnen og mere brug af husbåde. Selv politikerne har ytret ønske om dette. Problematikken er at 80% af alle bolværkerne i københavn er privatejet, og skal give den fornødne tilladdelse.

  5. Af René Benjamin Hansen

    -

    SHIP OHØJ PETER.

    I over et år har vi knoklet for at få forløst vores store drøm om at komme til at bo på husbåd i Københavns Havn. Vi har været i kontakt med samtlige Københavnske bolværksejere, Københavns Kommune og By og Havn, men uden held.

    Den eneste måde det evt. kan lykkes at få en kajplads i København, er ved at man køber et “lod” til “By & Havns kajplads tombola”. Planen er at By & Havn som de skriver på deres hjemmeside, forventer at udbyde kajpladser ved Sluseholmen og Havneholmen i løbet af 2008. Hvis der er flere ansøger end der er kajpladser, så foregår udvælgelsen ved lodtrækning.
    Så vidt vi er blevet informeret om fra By & Havn, så har 1200 vist interesse og ikke de før omtalte 500, så det bliver da vist en lodtrækning.

    De omtalte kajpladser har været på tale i mange år, har vi lade os fortælle af gamle erfarene husbåde folk i København. By & Havn nåede det så heller ikke i 2008.

    By & Havn der ejes 50% af Københavns Kommune, melder ud at de venter på godkendelse fra Københavns Kommune, Kommunen venter på By & Havn. By & Havn sender ansøger ud til de private bolværksejere, som giver By & Havn skylden for at der ikke findes flere husbåde i København, man bliver jo sindsyg! Hvad ventes der på?

    Ritt Bjeregaard som vi har været i kontakt med, fortæller os at hun vil slå et ekstra slag for husbåde i Kommuneplanen 2009, vi er overbevist om at vi er mange der venter på det ekstra slag.

    De private bolværksejere, har alle givet os afslag, ved fx. at sige at bådene tager logo udsigten, husbåde høre til på Christiania osv. osv. Fordomme trives.

    For nogle måneder siden sendte vi en rapport ud til samtlige bolværksejere i København. Rapporten skulle aflive alle de fordomme vi har mødt i vores kamp for en kajplads. Dette gjorde vi da vi fandt ud af at bolværksejerne har brugt de samme fordomme igennem mange år over for nogle af de gamle erfarene husbåde ejere der bor i København. Det virker som om at bolværksejerne flittig bruger fordommene som en let måde at slippe af med ansøger, for imødekommendehed, nysgerrighed har vi desværre ikke mødt.

    Jeg tror tiden er inde til at Københavns Kommune, By & Havn, de private bolværksejere får en snak sammen og ikke smider ansvaret over til hinanden. En dialog vil være redskabet til at løse den store interesse for flere husbåde i København. De nuværende jagede husbåde ejere vil tage imod et dialog møde, med kyshånd. For det drejer sig ikke kun om flere kajpladser, det drejer sig også om rettigheder til husbådefolket. Fx. skal en husbåd leve op til de samme krav, som til et hus på land. Er det retfærdigt? Mener det er jo skibe vi snakker om!

    Vi har oprettet en støttegruppe på http://www.facebook.dk “jesper og rené kajplads kamp til drømme husbåden”, støt op, læs vores rapport “Kom Ritt Bjeregaard i forkøbet”, Så billeder, links, og gode sørøver historier fra det vilde HUSBÅDE FRI ZONE i København.

    René og på vegne af Jesper.

  6. Af Poul Teichert

    -

    Ja, husbåde burde være en selvfølge. Men det kunne da også være hyggeligt at besøge København pr. egen båd. Hvorfor lægger man ikke flydebroer langs kajerne til fastliggere og gæster? Liv i havnen. En betydelig indtægtskilde til handelslivet. En betydelig turistattraktion og en smuk måde at se København på.
    Men det kræver naturligvis at vandbusserne bygges, så de ikke vælter alt i havnen, og restriktioner for sejlads, som de findes på Europas floder.
    Men eventyret ligger lige til højrebenet.

  7. Af Peter Olesen

    -

    Til Poul T
    I Frihavnens inderste bassin, Vestbassinet, blev der for tre år siden med stor succes lagt flere flydepontoner ud i begge sider, og her er pludselig liv og rart at færdes…det ville være godt her at få havnens og kommunens bestemmende folk på banen…men de putter sig normalt og er sjældent glade for debat og dialog, hvem griber fat i dem?
    vh Peter O

  8. Af Magdalone Heede

    -

    Jeg ville elske at se havnen beboet af rigtige levende (og helst meget forskellige, tak) mennesker. Havnen trænger i den grad til liv. Jeg har arbejdet i København i mange år og er kørt ind langs havnen. De senere år er det blevet en blandet fornøjelse. Alle de kontorer, der absolut skal ligge på vandkanten, pynter bestemt íkke. De giver heller ikke meget liv – og da slet ikke i weekenderne.

  9. Af Bettina Nielsen

    -

    TAK fordi der endelig er nogen, som starter en debat vedrørende drømmen om en bolig på vandet!

    Vi er selv de heldige ejere af et gammelt stålskib fra 1942, som er ombygget til husbåd med det for øje, at skibet har bevaret et maritimt look.

    Vi kæmper p.t. en kamp for at få lov til at blive liggende i Christianhavns Kanal, og tro mig det er ikke let, på trods af, at der er alle mulige gode intentioner fra diverse politikere og andre instanser om, at der selvfølgelig skal være plads til husbåde i Københavns Havn, netop fordi vi skaber liv og miljø og vil gøre alt for at bevare den hyggelige stemning i f.eks. Christianhavns Kanal.

    Men vi giver ikke op – vi vil have drømmen opfyldt om et liv på vandet – og vi vil kæmpe så længe vi skal for at få politikerne til at leve op til de lokalplaner, som de har besluttet, hvoraf tydligt fremgår, hvor der er påtænkt husbåde i Københavns Havn – der er nu allerede gået 10 år siden den famøse liste blev oprettet til de, som måtte være interesserede i en husbådsplads – og der er lavet lokalplaner i 2001, 2005 og i januar 2009, hvor vi tydeligt kan se, at der SKAL husbåde ind i Københavns Havn!

    Vh Bettina – indehaver af husbåd

  10. Af Peter Olesen

    -

    Kære Bettina
    Måske kender jeg din båd, nr 48?…jeg sejler mange havnerundfarter hvert år og fremhæver altid husbådskulturen som god og helt naturlig i vores havn – og undrer mig over, hvor få der åbenbart er plads til i den mærkeligt administrerede by. Husk der er kommunalvalg til november i år…vi må have nogle flere politikere til at love bod og bedring og så se, om de holder det…Få gerne flere på ventelisterne og i husbåde til at blande sig i debatten.
    vh Peter O

  11. Af Søren Terkelsen

    -

    Ligesom Betina, René og I andre kan jeg kun tilslutte mig denne debat!
    Og Peter jeg synes det er en fornøjelse at læse om dine tanker og argumenter- jeg er meget enig!

    Istedet for at skrive om hvor meget man fejler for at skabe liv i havnen, vil jeg hellere fortælle mere om hvad det rent faktisk indebærer at bo på en husbåd og hvad jeg mener kan forbedres. For det er mit indtryk at der stadig er mange uvidende borgere, der tror vi er gamle hippier, der sviner på kajen, dumper indholdet af vores septiktanke direkte i havnen osv. osv.

    Dette er slet ike tilfældet. Vi er mange, der bruger langt største delen af vores fritid på at vedligeholde vores skibe, holde bolværket fri for skidt og skrammel, og ikke mindst holder vi øje med hinandens både og hjælper til hvor vi kan.

    Vi får strøm og vand fra kajen og får besøg af en slamsuger een gang om måneden. Det er meget enkelt og ikke på nogen måder forurenende. Jeg tør godt garantere at man roligt kunne anlægge endnu et havnebad ved siden af vores lille koloni af husbåde ved Krøyers Plads uden sundhedsrisiko! Dog er det ikke en idé jeg vil arbejde videre med- altså den med havnebadet!!!

    Jeg ligger selv ved bolværket Wilders Plads Marina/Krøyers Plads på en gæsteplads over vinteren. Faktisk har vi lånt “Mira’s” plads og vores sommerkajplads er p.t. lidt usikker. men vi har som husbådsejer is i maven, og skal nok finde en løsning.
    Ikke desto mindre har vi nu haft næsten et helt år i hovedløbet og jeg må konstatere at vi har en fantastisk udsigt, spændende og anderledes rutiner men savner bestemt ligestillede og mere liv.
    Hovedløbet har en del rutetrafik der genererer store bølger, så de skibe der evt. skal ligge til kaj bør ha’ en vis størrelse.
    Men som eksempel har vi lige over for os “Customhouse”. Lige nu ligger der 4 skibe som giver et fantastisk alsidigt look og miljø. Det drejer sig om en meget fin skonnert, Donna Wood- gammel kending.
    2 eventskibe fra Spar-shipping og en meget fin lystbåd i den dyre ende som hedder Sheracade (ikke helt sikker på stavningen).

    Hvis man forestiller sig at man tænker dette eksempel implimenteret flere steder i havnen vil der komme en fantastisk variation af det der skaber miljø- nemlig beboelse, erhverv,skibs historie og meget mere aktivitet. Ikke kun om sommeren. Og jeg er helt sikker på at det er fremtiden for havnefronten. Der er jo mange instanser der værner om deres udsigt fordi de har betalt i dyre domme for kvardratmeter nær vandet. Og måske kan jeg godt følge virksomheder og indehavere af kajstrækninger. For hvis de ikke ved nok om hvad det vil sige at udleje 30 meter kaj til en båd m. familie, er det altid nemmere at sige nej til både af den størrelse. Men faktum er at de enkelte husbådsejere der har fået pladser- faktisk hurtigt bliver anerkendt og brugt til at promote deres sted- og med rette!

    Jeg er meget spændt på at følge debatten, og håber der kommer mange flere indlæg og gode idéer til, hvordan vi kan få Københavns Havn til at summe af liv og aktivitet hele året rundt. Det er nu der skal smedes!

    Mange hilsner

    Søren Terkelsen, M/S Arno II

  12. Af Bettina Nielsen

    -

    Kære Peter,

    Tak for din venlige mail – og ikke mindst fordi, du har startet en debat med dit indlæg på Berlingske, det sætter vi stor pris på.

    Vi har skibet Sandtrans, det ligger som det første skib på højre hånd, når du sejler ind i Chr. Havns Kanal. Det er et ombygget stålskibfra 1942, som bl.a. andet har sejlet med ammunition under anden verdenskrig.

    Desværre er vi blevet sagt op af havnefogeden, da han selv og en anden har importeret 2 Hong Kong Yachts i ”plastik” fra Kina samt tillige vil placere et toiletskur på vandet, som så skal ligge der, hvor der nu ligger vores bevaringsværdige skibe…

    Slots- og Ejendomsstyrelsen, som forpagter bolværket og vandet til havnefogeden, mener ikke, at det er et problem, at havnefogeden har sagt os op..

    Det er vi jo selvsagt ikke særligt begejstrede over, så vi har skrevet til overborgmester Ritt Bjerregaard, haft kontakt til Lokalrådet og Lokaludvalget på Christianshavn, og diverse medier, da vi er rigtig kede af at være blevet sagt op, men også fordi vi mener, at havnefogeden helt ødelægger det gode miljø i havnen ved at placere kæmpe store (og ikke kønne) plastik yachts fra Kina – det kan da i hvert fald ikke være det, som turisterne kommer for at se!

    Da Fredningsnævnte ikke har afgivet deres afgørelse på, hvorledes fredningen i Chr. Havns kanal skal være fremover – og selvom der i lokalplaner m.v. er udlagt til husbådsstrækning, der hvor vi ligger i dag – så ser vores flotte skibes fremtid i kanalen ikke særlig positiv ud – så vi vil meget gerne deltage i hele debatten om at få mange flere husbåde i Københavns Havn, og vi vil selvfølgelig opfordre alle vores husbådsnaboer og andre støtter af husbåde til at deltage aktivt i debatten samt sørge for, at vi alle skriver os på den meget omtalte venteliste!

    Vi vil sætte stor pris på al den støtte, som gives til alle os, som gerne vil bevare og fremme liv på vandet i Københavns Havn..!!

    Venlige hilsner
    Bettina, Sandtrans i Chr.Havns Kanal

  13. Af Soern Terkelsen

    -

    Hej Bettina!
    Vi er flere der foelger udviklingen med Jeres 4 baade der staar til at maa forlade Chr\s kanal til fordel for Luxus yachts!
    Og vi arbejder paa sagen gennem Aktiv Havn. Sarah og Theis har ogsaa vaeret meget aktive og der er bestemt kommet en debat igang.
    Det der er vigtigt nu er at holde momentum, og egentlig hoere om det stadig kan vaere rigtigt at man forfordeler disse meget lidt koenne baade i en historisk og smuk havnefront i kanalen.
    Vi foelger udviklingen taet!

    Kh

    Soeren, Arno II

  14. Af Peter Olesen

    -

    Jeg er lige kommet hjem fra Paris, og gik igen, som jeg plejer, en meget hyggelig tur langs Seinen, helt nede i vandkanten, langs husbådene…her ligger de i lange stræk, de gamle flodpramme, skulder ved skulder, og oser selv på denne årstid af trivsel og velvære, med havemøbler på dækket, med blomster i vinduerne, med postkasser langs kajen, med cykler og biler parkeret udenfor. Men fremfor alt, de skaber liv og oplevelser langs Seinen -og de giver attraktive boliger til mennesker, der ønsker denne boform. Ikke kun Amsterdam kan lære os noget, også Paris. Hvornår fatter København dog det her og opfinder den dybe tallerken engang til?
    vh Peter O

  15. Af Pierre Bandin

    -

    Mais oui! Flere husbåde i Kbh. Og flere GØGLERE. Grimt klædte GØGLERE.

  16. Af Bettina Nielsen

    -

    Hej Søren,

    Ja du har helt ret – vores naboer og os arbejder sammen for at få lov til at blive – vi har stiftet foreningen Strandgades Bådeforening af 25. januar 2009, hvor vi samlet gør en indsats for at bevare husbådsmiljøet – og jeg kan kun anerkende Peter Olesens indlæg om Seinen i Paris og det enorme husbådsmiljø, der findes i Amsterdam – det giver en helt utrolig stemning og liv – og der er smukke og anderledes boliger, som gør det at gå en tur langs Amsterdams kanaler til en oplevelse – vi bor selv på husbåd hver september i Amsterdam – det er så hyggeligt!

    Vi håber, at flere vil ankerkende og forstå, at vi altså er et helt normale mennesker, som bare ønsker at bo og leve på en anden måde end de fleste mennesker gør i Danmark – og det skal der vel også være plads til??
    Vh Bettina

  17. Af Gunnar Langemark

    -

    Det er tilsyneladende ikke bare et problem for hovedstaden. Havnekultur er vist ikke rigtig noget for danskerne. Efter vi flyttede til Frederikssund for 10 år siden har vi oplevet noget lignende her i byen – hvor en tom og død havn bliver dårligt udnyttet af luksusboliger – hvorimod den mangfoldighed i livsformer og æstetik, som kendetegner den levende by – bliver smidt ud, forment adgang osv.
    Måske er danskerne bare ikke særlig gode til at forstå hvad en havn kan bruges til hvis den ikke lige skal anløbes af fiskerflåde og handelsskibe.

  18. Af Peter Olesen

    -

    Kære Gunnar L.
    Du har helt ret, et utal af danske havne er blevet totalt tømt for naturligt havneliv, og alle luksusboligerne har overtaget pladsen, Holbæk er et af de værste eksempler. Frederikssund et andet.
    vh Peter O

  19. Af Hans Elfelt

    -

    Selv om man ikke er personligt involveret i husbåds-sagen, er den interessant at følge. Peter Olesen indleder i sin startartikel med at slå hovedet på sømmet ved at spørge:
    “Hvad er det for mennesker der vil bo ved vand?”
    Svaret er nemt at give.
    “Det vil næsten alle danskere med saltvand i blodet”.
    Der bygges i havnene, og der findes husbåde, fordi man dermed på en
    nem og fiks måde kan omgå loven o, at der ikke må bygges boliger i Danmark der ligger tæt ved kysten.

    Det hele er beskrevet her:

    Den døde havn – en visuel katalysator

    Kan vi ikke vedtage, at vi holder op med at kalde Københavns havn for en havn.?
    En havn er et sted, hvor skibe løber ind for at laste eller losse deres gods.
    Til det formål må man have kajer med stor vanddybde og en passende infrastruktur; noget der opbygges gennem årtier, og som repræsenterer en stor investering.
    Til en havn hører således både lagerfaciliteter og landtransportmuligheder, men disse
    er ikke længere til stede i Københavns havn, ––– og dermed er havnen ganske enkelt afgået ved døden.
    Der er to dybere dødsårsager. For det første mente byen København umiddelbart efter 2. verdenskrig, at en havn var et larmende, støjende og støvende fremmedlegeme, som var uinteressant for en fin regeringsby som København.
    Ingen så i retning af London, Hamburg, Rotterdam og Antwerpen.
    For det andet tænkte ingen på at bygge en ny storhavn syd for Benzinøen på Amagers østkyst. Som en konsekvens af manglende visioner og initiativ blev første spadestik til gravlægningen taget allerede den gang – og tilmed var man var så heldig, at man fra havnens side var tilfreds med at blive udråbt som feeder-havn til Gøteborg.
    Den idé slog helt fejl, og har som sideeffekt medført, at Århus Havn i trafikmængde nu har overfløjet Københavns Havn. Selv ikke Sovjets sammenbrud og Østersøens åbning blev forstået i Københavns Havn.
    I dag forsøger man forgæves at “sælge” Københavns havn og Malmø havn som een storhavn.
    Københavns havn fuldender dermed troligt at kaste sin egen grav til.

    At det forholder sig sådan, har havnen – billedlig talt – selv bevist ved gradvis at fylde byggeaffald ud i havnen. For eksempel er det slet ikke muligt at lægge til med et skib langs kajen ved Islands Brygge, og allermest tydeligt ses det ved det store skilt i Nordhavnen, hvor man for få år siden fortalte de titusinder af passerende S-togspassagerer, hvor mange skibe der den pågældende dag var anløbet og afgået.
    Nu viser skiltet luft- og vandtemperatur. Interessant for de badende.!!!
    Hvad sker der da i havnen?
    Der bygges !
    De boliger og kontorbygninger, der allerede er opført – og de der er planlagt – i København Havn, kræver overhovedet ingen havnefaciliteter, og kunne have ligget alle andre steder.
    Resultatet er, at selve havnen i dag er ændret til et stort tomt vandspejl. Uden skibe.
    Fra operaens storslåede foyer-udsigt ser man på en klar dag kilometer efter kilometer af tomme kajer. I det fjerne skimtes Knippelsbro og Langebro, broer der tidligere kaldte på københavnerviddet, fordi “de altid var oppe”. I dag kunne man afmontere maskinerne til at hæve og sænke broklapperne – ikke en levende sjæl ville undre sig eller savne synet af den mægtige Langebro, når vejbanen hævede sig mod himlen, og de store fragtskibe løb ind med forsyninger til Soyakagefabrikken.
    Om der er ti meters vanddybde eller ti centimeters vanddybde i Københavns havn, er ganske underordnet. Havnen bruges nemlig slet ikke mere som havn, men som en attraktiv byggeplads, hvor vandspejlet kun udgør en visuel katalysator.
    Årsagen til at man bygger i havne er, at danskerne elsker vand, og at man ved at bygge i havne på en subtil måde kan omgå det lovforbud, der her i landet eksisterer mod at bygge tættere end 600 meter fra kysten.
    For øjeblikket ser vi nøjagtig det samme i hovedparten af Danmarks 124 erhvervshavne. På tusinder af meter kaj rives transportfaciliteter ned, skibsværfter må flytte ud på landet, og der bygges i stedet boliger, kontorer, butikker, kafeer eller skabes andre irrelevante forretningsmæssige tiltag. Mange boligområder bliver tilmed indrettet, så almindelige mennesker formenes adgang til “private” arealer.
    Det allerværste ved havnenes nedbrydning og afvikling er, at alt det gods der lige så nemt kunne været ekspederet ad søvejen nu transporteres med lastbiler, som er ved at tilstoppe landets motor- og trafikveje, ––– medens vore omgivende have og bælter og de tilhørende havne står gabende tomme.

  20. Af j. hansen

    -

    På en ferie ned langs Italiens kyster, stoppede jeg op for at nyde udsigten og måske tage en badetur. En brysk udseende vagtmand kom pludselig løbende og smed mig væk. Det viser sig, at der er mange privatejede strande. Så man kan altså ikke bare gå en tur langs stranden, men må slingre ud og ind ad landet og så finde et sted der ikke er privatejet. Men de bedste strande er naturligvis private – og de dårligste kan fattigrøvene så bruge. I Danmark er alle strande åbne for offentligheden. (undtagten selvfølgelig de strande op langs øresundskysten, hvor den danske version af egoisterne har lykkedes i at holde os andre væk fra stranden i strid med loven. Ja, egoismen er også globaliseret. I Københavns Kommune har man åbenbart valgt den italienske løsning skal gælde – og ikke den der gælder i hele resten af Danmark. Derfor kommer der ikke husbåde i København. Så skal man “nationalisere” bolværkene. Men det er jo kommunisme, uha – så det bliver nok aldrig til noget.

  21. Af Søren Terkelsen

    -

    To rigtigt interessante indlæg!
    Jeg forstår historisk set at der er begået mange fejlvurderinger om hvad Kbh’s havn skal bruges til. Og det virker også som om man har villet en hel masse, uden at tænke i overordnet og visionære løsninger.
    Som stor fortaler for flere husbåde mener jeg nu ikke man skal acceptere tingenes tilstand, og jeg synes at der p.t. er masser af fine rammer for flere husbådsenklaver både syd og nord for Langebro.
    Som jeg forstår det er der mere en 30km. ubrugt kajstrækning mere eller mindre brugbare til formålet.
    I mine tidligere samtaler med eksepelvis By & Havn er man ikke direkte afvisende over for både, men det står klart at havnefronten er solgt til private- og det er dem der skal se pointen.
    Er der nogen i dette forum der kan komme op med idéer til hvordan man kan bearbejde bureaukratiet så snak bliver til handling?

    Mvh

    Søren, M/S Arno II

Kommentarer er lukket.