Københavns DØDE havn

Af Peter Olesen 47

Københavns Havn er så død, som en havn kan være. Næsten 100 procent tømt for skibe og både. Kilometervis af kajer er tomme, og det hele virker så trist og forladt, så det næsten ligeså godt kunne være løgn. Jeg har lige været i Stockholm, en af mine yndlingshovedstæder, og der er havnen FULD af skibe og både af enhver slags. Store kæmpe rutebåde, krydstogtskibe, restaurantskibe, turbåde i alle størrelser – skibe og både af enhver slags og i enhver størrelse, og det giver liv og minder direkte om det, det er: en havn. Alle skibene og bådene får havnen til at leve.

                      Men i København har politikerne gennem de senere år i deres visdom besluttet at havnen skal være 100 % død. Skibene er stort set alle bortvist. Bornholmerbåden er bogstaveligt talt jaget til Køge (har De nogensinde mødt en bornholmer, der er glad for det?). Oslobåden og Polensfærgen er flyttet til Frihavnen. Færgerne Sjælland og Kronborg er bortvist. De var ellers med til at skabe bare lidt naturligt liv i havnen og til at få den til at minde om en aktiv havn i en by, der i århundreder har været i naturlig søværts kontakt med andre kontinenter. Men væk skulle de, for kajerne skulle for enhver pris ligge tomme hen til ingens verdens nytte. Husbåde er heller ikke velkomne, de er trods deres logiske livgivning i havnen uønskede de fleste steder – helt modsat f.eks. Amsterdam. De eneste, vi har tilbage, er kanalrundfartsbådene, Arriva-vandbusserne (snart kommer der en ekstra specielt til Operaen), restaurantskibet Saga Queen, Kongeskibet i sommerhalvåret og så de krydstogtskibe, der gæster Langelinie i sommerhalvåret. Plus de gamle træskonnerter i Nyhavn og sejlbådene i Christianshavns Kanal. Men selve havneløbet, det er nærmest kemisk renset for det mest naturlige af alt for en havn: skibe og både.

                      Hvad er ideen med den døde havn? Hvorfor skal det være sådan? Er jeg den eneste, der virkelig savner de store skibe inde i selve inderhavnen: Bornholmerbåden, Olsobåden og Polensfærgen? Jeg forstår godt det med trafikken og Frihavnen, hvorfra trafikken afvikles bedre. Men jeg forstår ikke, at alle skibe partout SKAL jages ud, så havnen mest af alt minder om og reelt er en DØD havn 

                      Men det er vel ikke værre, end det kan ændres? Og ikke værre end at beslutninger om tom havn kan tages op af nye generationer, så vi igen fornemmer, når vi færdes langs vandet, at vi trods alt er en rigtig havneby. I dag heldigvis uden støj og svineri fra fragtbåde med kul og koks, korn og foderstof og alskens varer til de gamle pakhuse. Men ingen flydende skibe på vandet, det er sgu da (undskyld udtrykket) unaturligt og helt i modstrid med havnens egentlige natur.

                      Lad os snarest få den døde havn vakt til live igen!

47 kommentarer RSS

  1. Af Kjeld Aage Lehnsdal

    -

    Københavns Havn var tidligere, – som basishavn, – fast anløbshavn for en række fragtlinier, – der forbandt havnen med praktisk taget hele Verden…

    Efter at containeren sejrede som standard fragtemne, – er fragtskibene blevet større of større, – og rederne har, – naturligt nok, – måttet begrænse anløbshavnene på de forskellige skibsruter…

    De store fragtskibe koster mange tusinde dollars per dag i basisomkostninger, –

    …bunkerolien er steget op til næsten himmelhøjde…

    …og havneomkostningerne er ligeledes steget op til himlen…

    …så rederne gør hvad de kan for at skære ned på antal af anløbshavne…

    Dansk fragtgods, – både eksport og import, – transporteres per lastbil via Hamburg…

    …og indlades i de store fragtskibe der besejler Hamburg…

    Det er standardiseringen af fragtgodset i 20 fods og 40 fods containere der har ført til omvæltningen…

    Rederne så i containeren løsningen på økonomien ved drift af linietrafik…

    …mærkværdigt nok tjener de store linierederier ingen penge på de koncentrerede container-trafiker…

    De rederier, der stadig er i markedet, overlever kun ved hjælp af statstilskud…

    …eller som A.P.Møller, – ved at have alternative indtjeningsmuligheder, – såsom olie og gas…!

  2. Af Peter Olesen

    -

    Kære K.Aa. Lehnsdal
    Jeg ved udmærket, at Københavns Havn i 1970 fik en containerhavn udenfor midtbyen, og at vi dermed slap for svineriet og al støjen og larmen med de store skibe inde midt i byen. Det var på mange måder en fordel. Men helt at tømme havnen for skibe, er det klogt? Derfor sammenligner jeg til Stockholm, der jo netop har evnet at bevare livet på havnen…eller skabt nyt liv…vi har til gengæld i Købbenhavn tømt havnen for liv uden at skabe nyt…en havn uden et skib er da dødssyg…og husbåde må vi stort set ikke have…det er vel en diskussion værd…en smuk havn med mange interessante huse og kanalgader – uden skibe…what???? Hvem synes, det er sjovt? Jeg gør i hvert fald ikke. Når der en sjælden gang er liv på havnen, bliver man helt høj. Husker andre end jeg Store Havnedage for en del år siden?…hold op en oplevelse og et liv. Spørg bare sejlere, om de synes, en tom havn er interessant og tiltrækkende?
    venlig hilsen Peter Olesen

  3. Af Jonas Søndergaard

    -

    Ja, store skibe kan man vel godt undvære. Men en masse arrangementer og måske en lystbådehavn i indehavnen?!… er det ikke der vi skal hen?

  4. Af Michael Lund

    -

    Jeg må give Peter ret, hvad er tanken med, at havnen skal ligge øde hen? Svaret er nok, at der ikke er nogen. Jeg er bange for, at der er ensidigt fokuseret på, at der ikke skal være kommercielle fartøjer i den indre havn, som belaster trafikken i byen – og tak for det! Men nu står vi med tomheden.

    Senest har jeg hørt, at Slots og Ejendomsstyrelsen har forpagtet nogle havnepladser ud og dermed også har afgivet retten til, hvad der skal ske til forpagteren, som desværre hellere vil have nogle af de gamle træ husbåde væk til fordel for nogle ikke eksisterende luksus yachts.

    Netop husbåde a la Amsterdam eller gamle skibe indrettet til f.eks. restauranter, cafeer og gallerier er det, der skal til for bringe livet tilbage til havnefronten. Lige nu står vi med en masse livløse glaspaladser og fliser, knap en plante er at se. Måske der også skulle satses på at få nogle flere maritime events til byen som gamle træskibe, flydende bådmesser i samarbejde med Bella Center.

    I gamle dage kørte Oswald Helmuth i sin vise Havnen en omvej hjem langs havnen for at se og pirke til udlængslen. I dag får det snarere én til at længes hjem.

  5. Af Kjeld Aage Lehnsdal

    -

    Det er et spørgsmål om økonomi…

    Lastbiltrafiken fra praktisk taget here Danmark til Hamburg, er i det lange løb mere fleksibel og derved billigere end skibstrafiken…

    Lastbiltrafiken fra Midt-Sverige og Nord-Sverige er ikke lønsom, ved transport via Hamburg…

    Derfor har rederne etableret feeder-trafik, – d.v.s. et mindre containerskib, der i Stockholm laster containerne og bringer dem til Hamburg.

    A.P.Møllers worldwide containerlinie bliver først lønsom, når man får konkurreret de sidste komkurrenter ud af trafiken…

    Men det kan godt vare længe, da flere af linierne er subventionerede…

    A.P.Møller er i og for sig også subventioneret, ved at man købte den amerikanske konkurrent SEA-LAND, – der ved forskellige manipulationer har førsteret til en række trafiker…

    Københavns Havn får aldrig mere den trafikmæssige betydning den havde, – optil og efter den 2′ Verdenskrig…

    Vi må nøjes med at leve af erindringerne…!

  6. Af Peter T.

    -

    På et tidspunkt var der tale om en ensretning af husbådenes udseende til 3 arkitekttegnede husbåde, som blev bestemt fra en offentlig instans (jeg kan ikke huske hvilken), da planerne om liv i kanalen blev offentliggjort. Det var for, at undgå det arkitektoniske rod, som man kan se med husbådene i kanalerne omkring Christianshavn.

    Er disse planer stadig på tegnebrædtet eller er de lagt i mølposen til fordel for andre planer?

  7. Af Peter Olesen

    -

    Husbådskulturen i København vil jeg snarest tage under særskilt behandling her på bloggen. det fortjener den. Endelig ikke for megen ensartethed og standardisering, hellere forskellighed og kreativitet som i Amsterdam, hvis jeg skulle blande mig. Med derop senere. Sidst jeg hørte tallet, venter mellem 500 og 1.000 mennesker på en kajplads til en husbåd i København. Kan nogen med husbådserfaring bekræfte de tal og evt. blande sig konstruktivt her?
    Venlig hilsen
    Peter Olesen

  8. Af Peter Hammer Hansen

    -

    Hej Peter det er en meget vigtig pointe du har fat i.

    Hvordan kan det være at jeg skal vente mellem 5-25 år på at få en bådplads til min sejlbåd i København?

    Der er blevet anlagt bådpladser i nord bassinet ved India Kaj og det har været med til at give liv, så hvorfor ikke forsætte med det? Efterspørgselen er der jo.

    Lad os i det hele taget få mere liv ved vandet, og meget gerne husbåde!

  9. Af Ole Frank

    -

    Hvis den komercielle trafik med fragtskibe på nogen måde skulle finde vej tilbage i et vist omfang, ville det vel ikke skade. Samtidig ville det også aflaste vores overfyldte veje for lastbiler.

  10. Af Kjeld Aage Lehnsdal

    -

    Fragtskibe for stykgodstransporter kommer ikke igen… — muligvis bibeholdes en enkelt feeder-line til Hamburg, for container traffik…

    Skulle vi igen gå ind for kul til el-fremstilling / fjernvarme, – så vil der komme nogle kulbåde ind i billedet…

    …og naturligvis tankskibene, der kommer med raffinerede produkter…

  11. Af Anders Finn Jørgensen

    -

    Det er ikke kun de manglende skibe som er problemet. Det er også de byggerier som er blevet opført de sidste ca. 10-15 år.

    Problemerne i Inderhavnen er velkendte, men prøv at tage ud i Frihavnen. Skilte fortæller en alle vegne at man bestemt ikke er velkommen og liv ved kajkanten er det sidste i verden som beboerne ønsker sig.

    Hvis man har besøgt Islandsbrygge om sommeren ved man at arealet nærmest Langebro er proppet med glade mennesker, som nyder sommeren. Sådan kunne det være i hele København hvis man havde ønsket det. Men bevæger man sig ad samme brygge ud mod den gamle sojakage fabrik vil man opleve et totalt menneskedødt område, selvom vejret er fremragende og man står midt i et boligbyggeri.

    Både er desværre ikke nok til at gøre havnen til et menneskevenligt sted. det er en anden type byggeri og ikke mindst en anden type beboere, men den chance er nok forpasset for de næste 100 år.

  12. Af r. vangkilde

    -

    KØBENHAVNERI!

    Verden er ikke som i gamle dage!

    Døde havne er ikke kun i København, rigtig
    mange havne omlægges og nedlægges til bedre
    formål, byggeri til bolig og erhverv (butikker/
    kontor) samt lystbåde og bedre vejsystemer. De
    nye broer og motorveje tager over.

    En række byer har stadig de hæslige kornsiloer stående.

    Det positive er rent havnevand til, at bade/
    svømme i som ved Islands Brygge.

  13. Af Bendt Svane

    -

    Der skal både lyst-, hus- og passager-både til Københavns Havn.

    Søndagssejlads på Øresund med veteranskibe ville være en herlig måde at tilbringe en dag med børnebørnene.

    Hvis så familierne kunne få lov til at ligge ved den gamle Amerikakaj med mere eller mindre kreative husbåde, så begynder det at ligne noget.

    Københavns Havn vil opdage at der er rigtig mange gode penge at tjene på at fylde havnen med skibe og anden form for liv.

    Et par maritime vandhuller med udskænkning af godt hjemmebrygget fadøl og små glas med brændevin, ville heller ikke være nogen dårlig ide.

    Jeg glæder mig allerede!

  14. Af Laurits Holdt

    -

    Lige et tip:
    Der er liv i havnen ved Teglholmen, hvor kunstner- og opfinderkollektivet Halfmachine holder til på en gammel arbejdspram og i ubåden Nautilus.

    http://www.halfmachine.dk/

  15. Af j. hansen

    -

    En død havn og døde gader. København er i bogstaveligste forstand blevet øde-lagt af elendig planlægning. De sidste 50 år – men især de sidste 10 år. Se alle de øde sidegader. Sådan er det da ikke i andre byer. Du må gå i brechen for at skabe liv både i havnen og i gaderne. Der skal stå i lokalplanerne, at der SKAL være butikker i underetagen – ikke KAN. Ellers gider bygherrerne nemlig ikke. København ligner en provinsby. Selv mindre byer i udlandet ligner storbyer langt mere end København. F.eks. Stockholm. Og hvorfor er havnebusserne ikke på planerne over bus og toglinier, som sidder i busser og toge? Hvis man vidste hvor de sejlede så kunne det være man brugte dem og det ville også skabe mere liv også.

  16. Af Christen Krogh

    -

    Jeg er helt enig med Peter Olsen – havnen er mange steder blevet ret gold. Senest har post-modrniseringen rettet sit onde øje mod Nordhavnen, med hvad der deraf følger af udflytning af erhvervstrafik, bygning af vejdæmninger over Svanemøllebugten mv. Væk ryger de skæve miljøer i Fiskerihavnen og gruskranerne i Kalkbrænderihavnsløbet. Ind rykker boliger uden bopælspligt, der står tomme en stor del af året.

    Vi må se i øjnene at containerfragt og skibsstørrelser gør den indre havn uegnet for megen erhvervstrafik. Derfor tror jeg, at vejen frem er at give havnen mere fri for lystsejladsen, herunder at droppe den nuværende skarpe opdeling mellem lystsejlere og erhvervstrafik.

    Husbåde er også en god ide, men måske skulle det overvejes at holde havneløbet fri for dem, for at bevare den fornemmelse af rum, som det åbne stykke med vand giver.

  17. Af Erik Hermansen

    -

    Ude i Øresund, ved Middelgrunden, ligger der altid skibe. De venter på at en last eller noget andet. Jeg har hørt at grunden til at de ikke venter i havnen, er at havneafgifterne er for store. Jeg er ikke klar over om dette er korrekt, men er det et spørgsmål om havneafgifter, så kunne disse skibe lokkes til Københavns tomme kajer med en lavere havnetakst. Vi vil da få noget at kigge på, men selvfølgelig ikke godsomsætning.

    Erik Hermansen

  18. Af Kjeld Aage Lehnsdal

    -

    til Erik Hermansen…

    Skibene venter i reglen ikke på last, – ude på reden…

    De skibe der ligger på reden venter sandsynligvis på proviant og andre forsyninger, eller udskiften af besætning…

    Mange skibe har lastet eller losset i Balticum… – d.v.s. at de skal igennem enten Storebælt eller Øresund…

    Skibenes redere benytter lejligheden til at ordne forskellige behov enten i København, – eller i Korsør…

  19. Af Kenn Laut

    -

    Prøv og forsk i begrebet ” vandarealsleje” . Kender flere der sagtmodigt er tøffet mod bedre horisonter efter meget store regninger fra havnen

    Vh. Kenn

  20. Af Jacob S. Larsen

    -

    Hej Peter
    Jeg er fuldstændig enig med dig.
    Det kan ikke være rigtigt, at en havn ikke må være en “havn”! – en havn med skibe, liv og aktivitet. Havde selv den blandede fornøjelse som besætning, at følge med Bornholmerbåden ud af København for nogle år siden.
    Også havne som Fredericia plages af ivrige politikere, som hellere vil have opført dyrt boligbyggeri på havnen, og som ønsker at fordrive et stort veldrevet værft med flere hundrede arbejdspladser plus tilhørende underleverandører i hele byen! Det er der ikke meget fornuft i – ikke i min verden i hvert fald. Men jeg er jo også sømand..

  21. Af Peter T.

    -

    Kjeld Aage Lehnsdal

    Havnen kan nu godt summe af liv uden de store skibe. Tiden er en anden i dag, men det betyder dog ikke, at man skal ødelægge det hele ved at strømline og ensrette det, som det hidtil er sket. Københavns havn og kanalerne omkring minder mig for meget om 50ernes og 60ernes villakvarterer, hvor hse var en og alle carporte skulle være ensfarvet.

    Og ve den, der malede sin hoveddør rød!

  22. Af Peter T.

    -

    “hvor hse var en”

    Der skulle stå:

    “hvor huse var ens”

  23. Af Jan Jørgensen

    -

    Peter Olesen skriver: “Bornholmerbåden er bogstaveligt talt jaget til Køge (har De nogensinde mødt en bornholmer, der er glad for det?).”

    Ved Bornholmerfærgens første anløb i Køge blev en familie interviewet. Tilfældigvis skulle de besøge familie i Køge. Og de var sådan set glade for at færgen anløb der.

    Skibene bliver større med tiden. Jeg synes det er godt, de store skibe flyttes ud af bykernen og at biltrafikken flytter med.

    Ja liv på havnen har der faktisk aldrig været. Og står det til Peter Olesen, ja så skal der jo heller ikke liv tilbage på Gl. Strand, som han mener skal forbeholdes det kræsne segment, der bor der nu.

    Det er da godt at Kalvebod Brygge ikke blev ødelagt af en park, som ville skabe liv blandt prostituerede og deres kunder i biler.

    I stedet for har vi fået et flot modstykke til slands Brygge, som summer af liv.

    Livet findes på Islands Brygge og over den nye gangbro til Fisketorvet.

    Denne strækning summer af liv, fordi der bor mange mennesker i nærheden i det tætte byggeri langs havnen.

    Lad os ikke forgøgle, at vi kan fylde hele havnen med menneswker. Visse strækninger egner sig bedre end andre til at rekreerer på.

    Kalvebod Brygge kunne f.eks. aldrig blive et attraktivt sted, da der ligger en stor vej langs strækningen.

    Peter Olesen kunne gerne samle ind så vejen kunne sænkes under terræn.

    Men, spørgsmålet er, om der er interesserede nok til at fylde en så lang strækning i dagtimerne.

    Københavnerne har jo tradition for at tage ud i naturen, eller til Amager Strandpark, som er et enestående bynært rekreativt område.

    Hver by sin tradition. Og Københavns havn har faktisk været død i ganske mange år.

    Det tager tid før de nye “brugere” af boliger og arbejdspladser finder de rette intime steder.

  24. Af Erik Kaaber

    -

    Hej Peter
    Sammenligningen med Stockholm’s havn er ikke så ligetil. De har også flyttet skibstrafik væk fra inderhavnen. Stockholm er porten til Finland, derfor langt større trafik end vores Oslo- og Polens-forbindelse, og sidst men ikke mindst er havnen knudepunktet for alle deres daglige forbindelser til øerne i Skærgården, og der fylder vores forbindelse til Trekroner og Middelgrunden ikke meget !!
    Men rigtigt, der er et charmerende liv i Stockholms Havn.
    m.v.h.
    Erik Kaaber

  25. Af Jan Jørgensen

    -

    Hej Erik Kaaber!

    Fin pointe du kom med,at havnen er knudepunktet for stockholmernes daglige forbindelse til øerne.

    Peter Olesen, læser du det?

    Din modstand mod en metrostation på Gl. Strand kolliderer med denne blogs emne.

    Hvis du vil have mere liv på Gl. Strand, så skal du KÆMPE for en metro station der.

    Alting starter med et første skridt.

    Det næste kunne blive havnebusser fra metrostationen på Gl. Strand fra alle de nye boligområder langs havnen.

    Så skal du se cafe miljøet og gade handel blomstrer på Gl Strand.

  26. Af Mark Lydde

    -

    Flere danske provinshavne er i de seneste år blevet forvandlet til småkedelige bassiner med lejlighedskomplekser omkring. Her har man helt bevidst valgt at gøre selve havnefronten så trist og kold som muligt ud fra den begrundelse, at man så ikke tiltrækker alkoholikere og uro. Det er f.eks. tilfældet med Frederikssund Havn.

    Det er mit indtryk, at myndighederne i København heller ikke ønsker livets frie udfoldelse ved havnemiljøet. Det sker vel ud fra samme kalkulation, at folk sandsynligvis ikke vil kunne opføre sig ordentligt.

    Man må sige, at der sandelig ikke er megen uro i Frederikssunds Havn en lørdag aften. Der er i det hele tale fuldstændig mennesketomt og sterilt. Og ufattelig trist.

  27. Af Flora Danica Møller

    -

    Enig. Hvorfor kan der mon ikke hentes inspiration fra London,Oslo eller andre steder
    fra.Havnen i CPH har noget østtysk over sig,
    grå,kedelig,beton og glas,kontorer og ingen fest på bredden her.

  28. Af Thomas Andersen

    -

    Ja, ja… det sædvanlige med at ANDRE skal bruge en masse tid og penge på at lave noget, PO synes er pænt at se på…

    Havnen ser vel som den gør, fordi ikke alle synes, vi skal leve i et frilandsmuseum – men netop stiller krav om brugbarhed og forrentning af sine investeringer.

    Københavns Havn har det udseende, der følger med dens anvendelighed…

  29. Af flemming fischer

    -

    Da jeg var dreng, var Københavns havn en driftig havn; bevares, man skal ikke være en gammel sur nostalgier, men realist og skue fremad. Når jeg så skuer, må jeg give PO ret, det er som et månelandskab, uden liv og temmelig ensartet. Kun i Sydhavnen har jeg set flotte og alternatine boliger. Danskeren har ikke tradition for at bygge imposant og anderledes. Det må være arkitekstskolen der er et problem – og vores eget mindreværd. Hvorfor fik vi ikke en pendant til “skruen” i Malmø ? Hvorfor ikke et højhus bed Tivoli; hvad er der galt i at bygge højt ! Vi danskere lider under vor lidenhed. Og det bliver man ikke høj af.

  30. Af Per Christiansen christiansen

    -

    Død havn.
    Når projekt mager og kapital invader områder som havnearealer København og andre steder skal der være “pænt” og hvidt rent
    Byens husbåde, halvsunke skibsvrav, øldrikkendene fantaster er der ikke plads til. Når det skal være pænt.

  31. Af Thomas Mogensen

    -

    Bortset fra Christianshavns kanaler og kanalen omkring Christiansborg er Københavns havn og havnefront et deprimerende syn. Måske var det derfor Københavns byplanborgmester så stærkt anbefalede den hovedløse Robert Jakobsen statue ved indsejlingen til havnen?o

  32. Af Nicolai Sichlau

    -

    Må jeg stærkt anbefale jer bogen “Byliv og havnefront” af etnologerne Carlsberg og Christensen. som er en undersøgelse af dette katastrofale projekt.

    Hovedpointen er vel at det er elendig planlægning, i stedet for en dansk riviera, har vi fået hele islandsbrygge overlæsset med store grimme erhvervs domiciler og hoteller på begge sider , hvor der eksplicit stå langs hele kajen, “no mooring” ulovlig at lægge til osv. Det er ene og alene byplanlæggernes ansvar, at man ikke har haft lidt større visioner.

    Samme billede ser man tydeligt i Christianshavns ny renoverede dele efter det gamle B & W, gå en tur en sommer dag fra den ene ende af kanalen til den anden. Manglen på liv i de nye “parcelhus” kvarterne der er skudt op, er enorm.

    De nye parcelhus ejere som er rykket ind på Christianshavn, vil gerne betale dyrt for “charmen” ved bydelen” de vil bare ikke have den ved deres kajpladser. De har sågar fået ændre havnerundfarten, fordi de klagede over “larmen fra omvisningerne”.

  33. Af Peter Olesen

    -

    Kære Nic. Sichlau
    Det er nu vist ikke helt rigtigt, det med havnerundfarten, den sejler stadig Christianshavn rundt. Jeg sejler selv hvert år ca 30-35 havnerundfarter med AOF (36 48 15 99) og private (www.peter-olesen.dk / havnerundfarter, datoer allerede skrevet ind for 09)og jeg sejler selv frem til kl 23.00…Der var en beboer på Christianshavn, der præsenterede sig som lægefrue, der hele tiden ringede og klagede til canaltours over at skulle høre min stemmee, men vi sejler stadig, og indimellem fortæller jeg om hystaden, når jeg sejler forbi. Jeg tror hun er holdt op. Til tilsvarende meget lydfølsom herre ved Holmens Bådværk skrev også og klagede, han fik svar på tiltale…så må de bo et andet sted, hvis de ikke kan klare, at der er andre mennesker, der vil nyde herlighederne …
    vh Peter O

  34. Af Jan Jørgensen

    -

    En vigtig detalje: Det er menneskene, ikke arkitekturen, der skaber stemningen.

    Men selvfølgelig en kombination af det rekreative areals nærhed til mennesker i boligområder.

    Kalvebod Brygge er et yndet mål for negativ omtale. De kontor byggerier langs vandet er af ret høj kvalitet. Men det er yndet at skælde dem ud, fordi man op til planlægnings fasen ville have grønt område langs den stærkt befærdede vej langs havnen.

    Jeg finder det fuldstændigt i orden at lave disse smukke kontor huse langs havnen som afskærmning mod trafikken.

    Folk på Vesterbro bor så langt fra havnen, at de vælger at tage det store skridt ud i naturen eller på stranden, når de endeligt skal afsted på rekration.

    Det samme fænomenserman på Østerbro, hvor folk bor for langt fra Kastellet til lige at smutte ned. Så man tager simpelthen S-toget til Klampenborg eller bilen til Gilleleje.

    På dn ene side efterlyses liv på havnefronten, på den anden side er Peter Olesen fortaler for, at Gl. Strand forbliver et øde sted forbeholdt få priviligerede.

    Livet på havnen sker ofte spontant undervejs fra gøremål.

    Erik Kaber har netop nævnt, hvorfor Stockholm har mere liv i havnen. I Stockholm er der trafik mellem øerne.

    Når København har udbygget havnen med boliger og kontorer, når der kommer en regulær havnebus, som servicerer boligerne med forbindelse til en metrostation eller busforbindelse, ja så kommer livet, når folk stopper op undervejs og mødes med venner og kollegaer på vej til og fra gøremål.

    Man kan ikke vedtage “liv på havnen” i et lokalplanforslag.

    Det lader sig ikke gøre.

    Og en park mellem et havnebassin og en stærkt befærdet vej er en total misforståelse.

    Ligeledes at bygge kulturhuse og andet gøgl.

    Folk skal have adgang til disse attraktive goder i deres nærhed.

    Ikke i en øde havn, hvor det skal krydse store veje og køres gennem mørke arealer.

    Islands Brygge er et unikt sted, fordi der er et større bolig kvarter lige ved siden af.

    Og det er det, der er kvaliteten ved de nye bolig områder syd for Kalvebod Brygge.

    Man kan så være utopist og urealist og tro, vi får et pulserende storby miljø vede at bygge lave længehuse med brede grønne arealer over alt.

    No go!

    Byen er en koncentration af mennesker, der krydser hinandens veje.

    Der er vel for pokker en grund til at folk fra disse boligområder tager til byen for netop at opleve den fortættede bystemning.

    Peter vil ikke have ødelagt det visuelle indtryk på Gl. Strand.

    Men det visuelle indtryk på den langt mere stemningsfulde Kalvebod Brygge, der må gerne ligge små elendige husbåde og spolerer det flotte indtryk af perespektivet.

  35. Af Max -

    -

    Københavns havn er inde i en transitionsfase, tidligere har det været en erhvervshavn, med tung trafik, containere, færger, store kraner og hvad der ellers hører til. Så godt som al erhverv er nu flyttet andre steder hen. Det virker som om man ikke har været klar over denne transistion, og ikke har planlagt hvad det overordnede mål med havnen skal være når det tunge erhverv er forsvundet. Andet end at man selvfølgelig kan tjene gode penge på at sælge grundene langs løbet.

    Jeg bor på en båd i en af de små havne der ligger nord og syd for København, og livet er ganske fantastisk. Der er farverige personligheder, smukke gamle både blandet med fritidsfiskere, svaner og gamle mænd der fortæller om den gang deres skib gik ned i en orkan i Biscayen mens de sidder og babber på piben.

    Jeg har fulgt med i de forslag der har været i forbindelse med husbåde i Københavns havn, og er indtil videre meget skuffet, da det er tydeligt at man fra centralt hold ikke er klar over hvad man vil, og hvilken stemning man vil få med det der har været på tegnebrættet.

    Hvis man kigger på de successer der har været andre steder i verden med at have husbåde i havnen er det tydeligt at det der skal til netop er diversitet – både i skibe og mennesker. Og det ligger langt fra de planer der er set for Københavns havn hvor det mere handler om ensretning og at have tyve ens betonklodser på vandet der så bliver kaldt husbåde. Hvis man gerne vil have en åben havn hvor det som Københavner er rart at være kræver det at der er sjove, underfundige, interessante og flotte både i havnen. Ikke at der kommer flere ens betonklodser hvis største lighed med skibe er at de flyder.

    Som andre i denne tråd har bemærket er der op til 20 års ventetid på en bådplads i København. Bådeklubber skaber både liv og diversitet, og giver noget interessant at kigge på. Hvis man lægger vejen forbi Lynetten, Christianshavns kanal, eller enhver anden lystbådehavn i København vil man se at der i større eller mindre grad er præcis det liv man efterspørger.

    Måske er svaret på liv i havnen meget simpelt: Anlæg en masse bådeklubber, så kommer bådene, livet og stemningn helt af sig selv. Og det er både billigere, lettere, og meget hyggeligere end at have betonklodser med indbygger ligusterhæk til at skæmme havnen. Som en bonus kan Ritt få nogen af hendes billige boliger her, da det generelt er ret billigt at købe en båd som man så kan bo i. Hvis man ellers kan finde en havneplads…

  36. Af F Larsen

    -

    Hvor har Peter Olesen dog ret i sine betragtninger omkring København Havn. De indtil for nylig ‘fede tider’ kom aldrig København Havn til gavn pga. blandt andre Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard samt ikke mindst By & Havn som helt og aldeles har modarbejdet alle tænkelige initiativer for udvikling af havnen og tilstødende arealer. ikke mindst når vi taler anvisning af pladser til husbåde samt privatbebyggelse og erhvervsliv. Se bare på Langelinie som er fyldt med rædselsfulde forretninger og madsteder. Det ligner jo nærmest Blackpool på en god dag! Hvorfor har man ikke et ‘visitor centre’ til de knapt 400.000 krydstogtspassagere og andre besøgende? Hvorfor starter kanalbådene sent og slutter tidligt på sæsonen? Hvorfor sejler de gule vandbusser ikke helt til Langelinie til glæde for turisterne, beboerne og de mange ansatte i kontorhusene? Og hvor er broen til Operaen? Bor man på f.eks. Langelinie Alle eller Indiakaj, så tager det 50-60 minutter at komme frem og tilbage til Operaen med offentlige transportmidler!

  37. Af Simon Bang

    -

    Det er næsten absurd at tage denne debat nu, da havnefronten forlængst er total ødelagt af uduelig planlægning. Men jeg er enig i at skibe og husbåde kan bløde lidt op på ødelæggelserne og de stygge og golde stål- og glasfacader.

    Men det er bestemt ikke lige meget hvilken slags skibe der skal lukkes ind i havnen. Lystbåde i glasfiber hører bestemt ikke til i området mellem by og havn. De ejer ikke den skønhed eller naturlige sammenhæng som byen og havnen fordre.

    Gamle færger, skonnerter, husbåde, fyrskibe, fragtskibe og gerne en coaster eller 10. Et råddent vrag, halvt under vand, ville være enestående smukt og sandt. Det skal være meget velkomment.

    Lad os få restaurationsskibe og arbejdende værksteder ud langs hele området og arbejdsskure til skibene, så der kan komme egenhændigt liv tilbage. Det behøver ikke være pænt-pænt, en god del kaos, tak – ville nemt kunne rette op på de enorme fejltagelser der er begået gennem tiderne.

    Vi er en langt større søfartsnation end et landbrugsland og det kan undre at vi ikke har et stolt Søhistorisk Museum lige midt i byen, ud til havnen. De bygger pt en katastrofe at et søfarstmuseum i Helsingør, som kommer til at ligge under jorden. Så er den historie begravet effektivt for stedse. Hvilken forbrydelse at skjule så vigtig en del af vores historie på den måde.

    Så lad de rigtige skibe komme tilbage i havnen, så der trods alt er en forbindelse mellem havet og byen.

  38. Af Simon Bang

    -

    Rettelse:

    der skal selvfølgelig stå ’søfartsmuseum’ i næstsidste afsnit.

  39. Af Jan Jørgensen

    -

    Simon Bang!

    Det er ikke for sjov skyld at fregatten Jylland blev solgt til ophugning i tyskland, at fregatten Sjælland blev brugt som skydemål femten år før.

    Senest er storebælts færgen Chr. X solgt til skrot i Indien, fordi et enigt Folketing og et enigt Danmark vedgår sig at fjerne al kulturarv.

    Det er dig og mig, der vælger de mennesker, som ikke har rettidig omhu når det gælder om at bevare ting, der i fremtiden bliver attraktioner for os og for tourister.

    Nej vi skal ikke have arbejdende værksteder. Det har de på frilandsmuseer og i Den Gamle By i Aarhus.

    Jylland ligger i dag i Ebeltoft, fordi privatpersoner har reddet skibet, og fordi Ebeltoft har set en fantastisk chance ved at lave en tørdok, noget hverken Egon Weidekamp, eller SocialTosseDemokraternes før ham, var begavede nok til at se perespektivet i.

    Alt andet, de har rørt ved er jo også slået fejl.

    Resterne af byporten ved Nørreport blev skåret og sprængt væk.

    Det sokkelstykke kunne ellers have været en del af perronen eller brugt til trappen.

    Havnen er luget for alle kulturminder. De fredede kraner ved operaen bliver også fjernet, selv om de er fredet. Det er ligesom ved Euro afstemninger; kan de ikke lide resultatet, gør de bare som det passer dem alligevel.

    Selv om vi har en kulturfjendtlig politiker stand, så skal arkitekturen altså afspejle den nutid, vi lever i.

    JA til glas og stål i fem, ti eller femten etager.

    Den største fejltagelse i tiden er, at danskerne ikke er i stand til at håndterer udviklingen særligt godt.

    Vores flotte kontorbygninger langs Kalvebod Brygge udskældes uden grund. Folk har bare helt ureflekterer taget til sig, det er grimt med murstens byggeri, og at der skulle ligge et kulturhus i en park på det sted.

    Selvfølgelig skal der ikke det. For den ene gang skyld havde politikerne da ret.

    Søfartemuseet ligger bedre i Helsingør. København har ikke fortjent at det ligger i byen.

    Helsingør er symbolet på, man var vendt hjem til Danmark, ikke bare København.

    De nye boligbyggerier ved havnen, de afspejler vores nutid.

    Når alle vores kværulanter i vores nutid holder bøtte, så vil folk skønne på arkitekturen, ligesom vi skønner på den gamle bykerne.
    Specielt når vi får den metro station på Gl. Strand.

  40. Af Simon Bang

    -

    Kære Jan Jørgensen,

    Jeg er forstår ikke dit indlæg. På den ene side raser du også over tabet af kultur og på den anden side er du glad ved stål og glas op til 15 etager. Hvilken vej vil du – bare finde dig I at udviklingen lammer dig, så du til sidst opgiver at gøre indsigelse?

    Det er helt forkert at inddæmme ‘kulturen eller fortiden’ i reservater. Den lever bedst mellem mennesker og der hvor de bor. Byen bliver ikke levende, hvis vi overdrager planlægningen til arkitekter. De er tørre som gammelt knækbrød og kan kun se på verden fra en plantegning, hvor alt liv er hermetisk fjernet.

    Byer skal have liv og huse har sjældent den egenskab alene. Giv dog plads til menneskets fantasi og virketrang, så der kommer liv i byerne, istedet for at afskaffe det. Der er en underlig skræk for at vise mennesket i arbejde eller deres værksteder. Golde huse har aldrig bidraget frugtbart til byens liv.

    Der findes ikke nogen fornuftig forklaring på at politikere har frasolgt byggegrunde langs havne til kontorbygninger, som står tomme om natten og som ikke bidrager til byens liv. Kun ganske få ansatte har glæde af den havnefront i dagligdagen, mens de sidder foran deres skærme eller taler i telefon. Det er uhørt dårlig og ubegavet administration af byens vigtigste arealer, som kun visionsløse politikere og medløbere kan hamle op med.

    København er blevet ramt af den samme fejltagelse som mange andre storbyer verden over, ved ikke at påskønne byens egenart og udvikle den i takt med det den er og med visioner der går 100-150 år frem i tiden. Man har solgt byens dens sjæl for en bukket 5 øre, fordi fantasien ikke rakte over på den anden side af havnebassinet.

    Det er der ingen grund til at lade sig imponere over. De har på 10-15 år fuldstændig ødelagt hvad der kunne være et enestående aktivt kultur- og bymiljø. Så vågn dog op i stedet for at lade bedraget ødelægge både tankevirksomheden og evnen til at tænke og være kritisk.

  41. Af Jeroen A

    -

    Jeg er enig med Peter Olesen.
    Det har desværre stået på i så mange år og har udviklet sig så grelt at man næsten resignerer overfor spørgsmålet.

    På besøg hos bekendte i en lejlighed ved Langelinie fik jeg også indtrykket af sandblæst klinisk død. Ingen træer, ingen bænke ingen pølsemand, ingen skibe, bare en tom stenslette med vand som baggrund.

    På den udskældte havnefront står kontorbygningerne og tager udsigten fra Sjællands-siden. Fælles for disse nye kontorlandskaber er, at de bygges ret tæt på vandet. Afstanden ud til vandet efterlades kun strengt i forhold til brandvedtægtens mindstekrav for passage. Derfor vil enhver bænk, terrassestol, kiosk eller pølsemand være ulovlig da den vil forhindre et evt. udrykningskøretøj i at passere.

    Til tider får man det indtryk at der må være en mening med at skræmme alt liv væk for at Københavns Havn kan tjene penge på at ændre områderne til nye anvendelser? Måske tænker de udelukkende i salg af grunde?

    Det er en sand skændsel. For et havne miljø kan være så livgivende når det fungerer. Som en gåtur i en flot skov med bjerge i baggrunden. Og så bare midt i byen!

    Men, det har vi ikke meget af med den måde havnen forvaltes på.

  42. Af Jan Jørgensen

    -

    Kære Simon Bang,

    Jeg mener, vi skal være opmærksomme på at bevare de kvaliteter, der er. Kulkranen fra Union Kul i Nordhavnen er et eksempel.

    Men vi skal ikke fornægte vores nutidige kulturelle udtryksformer.

    Det fine kvarter bag Islands Brygge lige ved SAS hotellet overfor Christianhavns volde er et godt eksempel.

    Men Kalvebod Brygge er faktisk et rigtigt godt eksempel på gedigen god arkitektur. Og byggeriet er et eksempel på rigtig planlægning.

    København er IKKE nogen storby. Vi bor i et, undskyld udtrykket, provisnhul.

    Det gode ved det er, at folk har så gode muligheder for rekreative områder, som man ikke har i samme grad i London eller Berlin.

    Derfor har vi ikke det befolknings underlag, der kan fylde alle havneområder eller parker.

    Prøv at besøge Botanisk have en hverdan.

    Den er jo skrivende tom.

    Nyd stemningen på Islands Brygge. Og hold op med at hyle over, der er dødt lige overfor, på Kalvebod Brygge.

    Der er ikke mennesker nok i København til at ydfylde alle områder.

    Det kan komme.

    Når det sker, så kommer cafeerne også på den anden side.

    Udsigten fra sjællands siden?

    Den er da ikke væk.

    Man ser da ikke en pind fra den store vej lige på den anden side.

    Flyt til Silkeborg, hvis du vil have skov.

    Jeg vil bo i en by.

    I Silkeborg skal du ikke ødelægge by miljøet for at anlægge skov.

    Det skal du i København.

  43. Af Kjeld Aage Lehnsdal

    -

    Hvad skete der egentlig med herr Beinov…?

    — Han forsvandt pludseligt fra debatten…

    …og jeg havde da stadigvæk nogle perler at kaste…

    mvh
    K.A.Lehnsdal, Skibsmægler
    Valencia
    +

  44. Af Steen Jensen

    -

    Angaaende “hystader” og andre langs Christianshavn Kanal, der klager over stoejen fra havnerundfartsbaadenes hoejtaler anlaeg.

    Der er baade pro et contra i det her emne.

    Selvfoelgeig skal havnerundfarts selskaberne have lov til at drive deres lovlige forretning.

    Men man skal se klagerne i perspektiv af, at der passerer ca 10 baade i timen (correct me up or down if I’m wrong).

    Og jeg tror alle, der bor i hoejden ved af erfaring, at lyd breder og udvider sig opad.

    Det er tilfaeldet med lyden fra havnerundfarternes hoejtaleranlaeg; lyden forstaerkes faktisk opad af husfacaderne langs med kanalen.

    Parrer man saa det med den lune sommertid, hvor alle holder deres vinduer aabne for at nyde sommerluften i deres stuer og kamre, saa er frustrationen fra 2. til 5. sals beboere over denne konstante “stoejforurening” fra 1030 til 2230 i aarets 6 til 8 maaneder forstaaelig.

    Men jeg vil tro at det er ligesom at bo under den gamle Lillebaeltsbro.

    Man bliver vant til stoejen, baade fra togene som passerer over broen (selv de lange godstog midt om natten) saavel som stoejen fra havnerundfarternes hoejtaler system.

    Og aabne vinduer i aarets varmeste maaneder er jo ikke en mennskeret, vel. Men en borgerret?

    Murphy’s tredje lov:
    Man maa lide for skoenheden

  45. Af Simon Bang

    -

    Til Jan Jørgensen og debatten i almindelighed:

    Jeg beder sku ikke om skov og fred og ro i byen. Det har jeg ALDRIG givet udtryk for. Jeg forholder mig til Peter Olesen’s oplæg om den døde havn.

    Og sikke noget sludder om Kalvebod Brygge Det er bestemt ikke godt byggeri – det er både ringe arkitektur og elendig byplanlægning der dér har fundet sted.

    Byen bør være overvejende være åben mod havnen, så den kan opleves begge veje og være et åndehul både visuelt og mentalt. Nu er det blevet en lang betonørken, der faktisk skjuler at man har havnen på den anden side. Byen og havnefronten savner i den grad en helshedplan, der tager højde for det samlede ind- og udtryk.

    Nu planlægges der fx. endnu en rædsel på Bryghusgrunden af Realdania, der bygger til som om de var konge af Danmark og meget tvilvsomme og ligegyldige projekter.

    Jeg er heller ikke mod udviklingen, men når den bliver varetaget af folk uden visioner, så er landet og byen bedre tjent med ingenting, fremfor ødelæggelserne af havnefronten.

    Og for mig skyld må der gerne være småindustrier langs havnen, så der kan være et reelt liv og leben og gerne afspærret med hegn og plankeværker, så det ikke blir en stor, livløs kulturklat. Men det fuldstændig fantasiforladte kontorbyggeri af uvedkommende koncerner, som ingen reel tilknytning har til så attraktive områder som havnen, fatter jeg ikke.

    Og jo, der må også gerne være boliger langs havnen, men det er fuldstændig absurd at se at der planlægges så meget nybyggeri som stort set ligner hinanden, ikke bare her i hovedstaden, men også ude i provinsen og i resten af verden. Jeg synes vi savner en planlægning, der forstår stedet særlige ånd og en plan, der både bevarer og udvikler stedet ånd på stedets særegne præmisser.

    Og hvis der kommer en med et chok af et begavet projekt, så lad det bygge – sålænge det ikke er den dødhamrende syge, småborgerlige socialdemokratiske model, som bla Kramer-Mikkelsen og ligesindede står for. Den har fandme ødelagt mere end den har opbygget.

  46. Af Renate Borgen

    -

    Nej Peter Olesen – der er ikke den eneste der savner liv i havnen – og nu kæmper vi for at bevare livet og den spontane sejlads i Christianshavns Kanal, som er truet på livet af cykelbroer og lukning af havnen, så den bliver ligeså kedelig som syd for Langebro. Ja til cykelruter, men ikke på bekostning af det eneste levende bådmiljø i København. Der har været masser af forslag på andre løsninger for cyklister, bl.a. en pendulfærge som kunne sejle over havnen fra Nyhavn til Holmen på 4 min.og som kan transportere 400 passagerer – cyklister, fodgængere af alle slags -ad gangen.En aflivning af kanalmiljøet er voldtægt!Se mere http://www.islandsplads.dk og christianshavnslokalraad.dkRenate Borgen  

  47. Af Renate Borgen

    -

    Jeg glemte at fortælle, at der er Sejlerdemonstration fra Nyhavn den 16.maj kl. 13.
    Hjælp os alle med at bevare livet i havnen og Christianshavns Kanal – mød op og støt denne demonstration.
    Hvis man ingen båd har, kan man støtte fra land ved kajerne.
    Renate Borgen

Kommentarer er lukket.