Uskønne postkasser i ALLE opgangene

Af Peter Olesen 41

Nu skal vi – alle vi, der bor i opgange – til meget, meget snart at have alle vore mange pæne opgange i ALLE landets etageejendomme klistret til med stribevis af uskønne og uklædelige postkasser, fordi postbudene fra senest 1.1.2010  ikke længere må bringe posten op på etagerne. Det kommer virkelig til at klæde og pynte med alle de kaninbure klistret op i ofte smukke opgange. Både dem fra før og omkring århundredeskiftet med paneler og ting og sager – og i de mange smukke fra 20´erne og 30´erne. Hvad siger mon fredningsmyndighederne, hvor er de og skal de ikke være involveret i en lang række tilfælde? Det er næsten til at skrige over, at PostDanmark nu alene har hals- og håndsret over, hvilken vandalisme vore smukke trappeopgange skal udsættes for. Alene af besparelseshensyn. For det er jo ikke fordi postbudene er blevet dovne og ikke gider rende på 3. og 4. sal længere. Slet ikke, det er for at spare penge og arbejdskraft. Og for resten: hvor der ikke er plads til alle kaninburene/postkasserne med alle klistermærkerne ”minus reklamer” og ”minus gratisavsier”, skal de så i stedet sidde UDENFOR døren, altså på selve husfacaden. Det kommer virkelig også til at pynte.

Jeg talte med et postbud forleden: ”Jamen, så får vi vil posten tidligere?”, forsøgte jeg i den anstrengt positive tone og med et glimt i øjet. ”Nej, det skal du ikke vente. Du får posten senest kl. 14.30, hvor vores arbejdstid ophører. Nu skal vi bare nå dobbelt så mange adresser som før – på samme tid. Så ruten bliver bare længere”. Værsgo og spis!

                      Ikke alene har PostDanmark taget flertallet af posthuse og postkasser fra os, de har også i en uendelighed hævet portoen til snart langt over smertegrænsen, og så samtidig skal vi nu selv ned fra etagerne og tjekke, hvornår posten er kommet. Jeg bor selv på en 4. sal, og ser for mig, at jeg kan nå ned 3-4 gange på en formiddag for at se, om posten er kommet. Det bliver hyggeligt. Men da denne blog handler om æstetik og arkitektur, så er det nu fokus på forgrimmelsen og forsimplingen af vore opgange, der er på tapetet. Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Og det er lige op over, bare De er advaret. Min genboopgang i Valby har netop fået dem installeret , og vi står for tur. Senest 1.1.2010, bare lige for at gentage, hvor meget det er op over.

                      Men der er ikke noget at gøre. PostDanmark bestemmer, hæver prisen og forringer servicen – og gør samtidig de få posthuse, der er tilbage, til rene supermarkeder, hvor de fladbyder alverdens ikke postvarer. Det ser sørme godt ud.

                      Så stort øv til PostDanmark – for forgrimmelsen og for al bøvlet og besværet for med den samme høje portopris nu selv at skulle løbe op og ned flere gange om dagen. For man kan vel ikke også forvente, at postbudet giver en klemt på dørtelefonen, når posten er afleveret?

41 kommentarer RSS

  1. Af Claus Sønderkøge

    -

    “For man kan vel ikke også forvente, at postbudet giver en klemt på dørtelefonen, når posten er afleveret?”

    Nej men du kan købe en elektronisk dims som ligner en mobil-telefon til at give dig meldingen.

    Iøvrigt er løsningen jo ganske simpel – brug mail og luk åbningen til postkassen. Så stopper postvæsenet sit vanvid, måske går de endda fallit.

  2. Af Torben Pind

    -

    Som beboer af en af de fine, gamle ejendomme fra 1907 i et område, der burde være fredet for den vandalisme, der nu skal gennemføre, vil jeg helt tilslutte mig Peter Olulesens betragtninger.
    Og det kan tilføjes, at Post Danmark er helt uden nogen markedsformnemmelse, når man ikke overvejer, om kunderne (de ved nok ikke at vi faktisk ER kunder) måske ville betale for at få posten bragt op til døren.
    Men da de færreste kombinationer af danske og svenske firmaer kan arbejde godt sammen, kan man jo håbe, at de går fallit og erstattes af et firma, der vil betjene KUNDER.

  3. Af C. Hansen

    -

    Peter Olesen har to/tre punkter i sin interessante blog.

    1. Det er vandalisme at opsætte postkasseanlæg. Det er vel noget der let kan debatteres, for der findes faktisk en hel række “flotte” postkasse anlæg. Ligeledes kunne det gøre døre kønnere, og mere energirigtige.
    Men for at gøre det pænt, kræver det penge, tid og energi – umuligt er det dog sjældent.

    2. Det er dårligt at Post Danmark effektiviserer sin omdeling. Hvis Post Danmark bare øger effektiviteten for egen skyld, så er det selvfølgelig til ingen nytte for kunden(os). Men fik kunden nytte af effektiviteten, så “tjener” vi vel alle på tiltaget?
    Jeg tror dog primært, at Post Danmark stikker millionerne i egne lommer og snart igen kræver flere penge for at yde den “normale” service.

    3. Post Danmark gør det for at spare folk – det er nok sandt. Men det vil også kunne betyde færre slidskader for nogle af de få tilbageværende postbude. Postbudene er ikke dovne, men måske er kunderne?
    Hvorfor skal vi slide tuinder af unges knæ i stykker, fordi du er for doven til at gå ned og hente dine egne dumme reklamer?

    En ting er sikkert, at postbudene ikke får det bedre og vi som kunder vil ikke få bedre service. Vi kan kun håbe, at vi får en del af den økonomiske kage…

  4. Af Hans Ørum Madsen

    -

    Jeg forstår din bekrymring, hvad angår Arkitekttur, forleden så jeg på DR2 en udsendelse omkring Utson og hans ambitioner hvad angår operahuset Sydney,
    Men måske skal vi lige se hvilke problemer der er de største?

  5. Af Tommy Helgevold

    -

    Jeg er en af dem der bor i en ældgammel bygning, jeg har svært ved at se hvor de skal få de nye postkasser placeret da der ikke er ret meget at gå på, men ok…fred være med det.

    Der er også en FORDEL i at have postkasserne på et
    sted, og det er at vi nu kan fjerne den sikkerheds risiko som “postsprækken” udgør, nu kan vi blokere
    den sådan tyven ikke længere kan bruge den smarte “vinkel” ting de bruger til at få låsen op, og fiske nøgler ud af lommerne etc.

  6. Af NIels Madsen

    -

    Til gengæld kan massevis af postbudben spares for trapper– men det interesserer næppe store ånder ?

  7. Af Jan Laursen

    -

    Som du selv skriver så handler din blog om arkitektur. Hvorfor bruger du så 80% spalteplads til at brokkke dig over Post Danmark?

    Jeg er heldigvis så egoistisk at jeg syntes det er fint at du skal leve i en grim opgang for at min porto kan holdes nede.

  8. Af jenni christensen

    -

    Underligt, så nemme danskere er, at amputere efter salamimetoden – og kræve dem flere og flere penge for dårligere og dårligere vare.

    Før havde vi postomdeling ind ad dørens brevsprække 2 gange om dagen og landpost i landdistrikterne, der ikke kun kom til døren, men helt ind til køkkenbordet, kom med pakker og tog pakker med – og var tillige mobil bank.

    NU forsvinder ca 10 % af alle forsendelser, det, der når frem kommer med dages – ja ugers forsinkelse – hvis det kommer altså.

    Nu skal postkassen stå i skellet ude ved vejen, hvor nogen, der kører forbi lige stopper og snupper det, der ser “interessant ud” –
    – og nu skal det være ligesådan i lejlighedskomplekser – ser jeg.
    Altimens portoen koster dyrere og dyrere.

    Hvor er danskere dog nemme at udnytte.
    De knurrer lidt i et par dage, men falder så til patten.
    Til sidste bliver det vel, at vi skal betale for, at selv køre rundt med brevene.

  9. Af Nikolaj Kasperuk

    -

    Det er altid forfriskende, at se det storme i et glas vand. Postkasser? Kom igen, Danmark, få Jer et liv!

  10. Af Jeroen A

    -

    Peter Olesen,

    I det omfang denne blog handler om arkitektur kunne man jo komme med forslag til, hvordan man på forsvarlig, æstetisk og fredningsvenlig vis kan løse problemet.

    Jeg synes også der er noget irrationelt i at postbudene skal rende op og ned. Det kommer jo til at lette arbejdsgangen for alle de andre bude også. Reklamer, aviser City Mail og hvad de hedder. Måske kan det ligefrem være med til at få folk til i højere grad at fravælge reklamerne. Og så kommer det også til at gavne miljøet.

  11. Af P Schmidt

    -

    Det bliver et stort problem for de gamle og handicappede som ikke kan gå op og ned af trapperne ?
    Naboerne må vise hensyn og tage post med op til gamle fru hansen eller handicappede Hr Petersen.
    Det er noget skidt og postbude får bare dobbelt så meget arbejde.

  12. Af Jesper P

    -

    Jeg er en af de uheldigee der har fået postkasser sat op uden for min hoveddør. udover at være tudegrimt, har jeg fået et nyt problem:
    Mit reklamer nej tak klistermærke bliver pillet af!!!
    jeg har nu prøvet tre gange og hvergang går der 24 timer så er jeg tilbage i reklamehelvedet.

  13. Af Andreas Jensen

    -

    Selvom denne blog primært handler om arkitektur, vil jeg på baggrund af indlægget og kommentarerne supplere med en økonomisk betragtning.

    Når Post Danmark kræver postkasser i stueetagen flytter de en omkostning fra sig selv til modtagerne af posten. Det er ret tvivlsomt, om der er tale om en effektivisering ud fra samfundsmæssig betragtning. Det kunne meget let være lige modsat, afhængigt af hvor meget tid folk kommer til at bruge på at se efter, om der er kommet post og hvor meget de værdsætter deres fritid. Dem som argumenterer for, at Post Danmark effektiviserer og postbrugerne dermed sparer penge, kunne lige så godt foreslå, at posten skulle afhentes af hver enkelt på uddelingscentraler. Det ville nok være bøvlet for modtagerne, men Post Danmark ville kunne spare postbudene og dermed sænke portoen. Et lignende argument kunne bruges om skraldeordningerne, hvor man kunne spare skraldemændenes løn, hvis folk selv kørte deres skrald til forbrænding.

    Problemet er, at Post Danmark i teorien skal fungere på markedslignende vilkår, men at der ikke rigtigt er noget fungerende marked for uddeling af post. Som Peter Olesen påpeger, kan man jo ikke betale sig fra at få posten bragt til døren. Det er gennemgående problem for de gamle statsmonopoler. Modsat er det nemt også at pege på problemer under den struktur. Hvad der mest hensigtsmæssigt er svært at give et endegyldigt svar på. Men nok om økonomi…

  14. Af NIels Madsen

    -

    Ligesom man skælder ud på DSB så er Post Dk også udsat for kritik, der i virkeligheden burde sendes til Christiansborg.

    Post Danmark er ikke et socialt foretagende, som i gamle dage, hvor posten havde tid til en kop kaffe ved Maren i Kæret– tager han den nu skal han enten selv betale den eller står til en røffel, hvis det opdages af ledelsen.

    Post Dk skal køre på forretningsmæssig basis.

    Jeg synes det er ok, at der skal sættes postkasseanlæg op.

    Peter Olesen burde tage en tur i det indre København og konstatere hvormange opgange der er uden elevator til 4 og 5 sal.
    Og det vel at mærke i rap, således at ruterne ikke lader sig lægge ud med blandet bebyggelse– der er simpelthen kun opgange uden elevatorer til 4 og 5 sal.

    Hvor smukke disse opgange er kan så diskuteres– om de bliver mukkere eller grimmere af om der kommer et postkasseanlæg op skal man hvist være feinscmecker for at kunne vurdere.

    Men smuk er tanken om atpostbudet nu kan spare sine gangvorter op og ned af disse trapper.

  15. Af Per Ekelund

    -

    Dette problem er jo let løst: Vi afskaffer posten. Vi vil ikke modtage post! Hvis nogen vil os noget, kan de jo sende en email. Eller sende et bud. Skidt med alle de adresserede reklamer og tryksager. Overflødigt. Velkommen til det papir- og postløse samfund. Og farvel til postvæsenet, det har jo afskaffet sig selv.

  16. Af Claus Olsen

    -

    Jamen så må der jo komme nogle “flotte” kreative løsninger udaf problemet, altid nemt at kritisere.

    Kunne være fint at se nogle eksempler på “en fin løsning” der ikke ødelægger det eksisterende. Måske Peter Olesen har nogle forslag :o)

    Mvh

    Claus

  17. Af Max Michael Jensen

    -

    Arkitektur – postkasser – detaljer…
    Jeg er enig med Peter Olesen i at der er mange smukke opgange, måske især i ældre ejendomme, hvor det er en fornøjelse at komme ind og se den detaljerigdom som fordums håndværkere kunne præstere. Her ville det selvfølgelig være næsten vandalisme at sætte nogle moderne røde eller grønne postkasser op.
    Men vi må håbe at der i disse ejendomsbestyrelser sidder nogle fornuftige personer som også værner om dette håndværk og vælger en fornuftig og smuk løsning der passer til netop denne stil.
    Der efterlyses eksempler på “en fin løsning”, her er et :http://www.designprodukter.dk/shop/postkasser-336p.html
    Problemet kan måske i lige så høj grad være, at det i mange tilfælde er økonomien der spiller ind derfor vælges en traditionel grå postkasse “da den jo passer fint ind allevegne”.

    Hvis der skulle sidde en kreativ person ude i Danmark med en god ide til en postkasse som også kan være en “æstetisk nydelse” at se på og være stolt af om 50 år, så er jeg åben for kreative forslag.

    Med venlig hilsen
    Max Michael
    producent af postkasser til det danske folk.

    PS : Jeg foretrækker trods alt det danske postsystem fremfor det Norske, hvor man har sin “flotte grønne postkasse” placeret ved nærmeste vejkryds op mod sin bolig.

  18. Af Thomas Rasmussen

    -

    Det er bare endnu et eksempel på elendig ledelse i en offentlig virksomhed. Man læsser problemerne og udgifterne over på brugerne medens man bruger besparelserne på forøget administration! Og de ældre, gangbesværede tænker man selvfølgelig ikke på! Det er snart på tide at regeringen sælger alle disse offentlige/halvoffentlige virksomheder som f.eks. Post Danmark, DR, TV2, Dong, DSB, SAS m.fl.!

  19. Af Ulla S Berg Pedersen

    -

    Har læst div. med stor interesse.

    Vi “ejerforening”, Hus anno 1904,
    m. kælderfirma og Baghus, er naturligvis, som andre, underlagt gældende lov.
    Som medl. af E.U. skal så dansk PostLov 100% følges ? – er der nogen, der ved noget om det ? – kan der, f.ex., dispenseres for “noget”, der er jo masser af gl. huse i Paris, Rom + alle andre steder,
    – måske “ukendte ting og sager” ?
    Huset har 2 opgange. Disse blev i 2008 “totalt” malet, “på gammeldags” af Malermester fra Næstved, pris !, – det var ikke billigt, f.ex. afbrænding af hoveddøre m.m.,(flot er det blevet, dette bare for at fortælle, at vi prøver på at passe på det gl.hus).
    I ene opgang, står el “kasse” (DONG), så der er snæver plads, her skal vi til at bruge “tænkeren” + en El.mand,
    og håndværker,(re) af en slags.
    Selvstændigt kælderfirma (der p.t. total renoverer lokaler, og som lige har fået nye vinduer, og hold da op, hvor er de flotte, (naturligvis tilpasset sær regl. for området).
    Bro.matr., fra div. firmaer er bestilt, så “vi”, som andre, kan komme igang, med at følge loven.
    Har nogen, en evt. kommentar, til det med E.U., ell. lign., så hører vi meget gerne –

    Ulla S.B.P.

  20. Af Oliver A.

    -

    Bandekrig, Forringelse i den offentlige sektor; pleje- og sundhedssektoren, Finanskrise, Eskalerende knivvold, Statstøtte til spekulanter, Folkevalgtes misbrug af offentlige midler, Danske børn som lever under fattigdomsgrænsen m.m.

    Og I skriver om postkasser? Fantastisk!

    Nu skræmmer tanken om at blive gammel mig mere end nogensinde.

  21. Af Michael Thomsen

    -

    Jeg synes altså, at postdanmark er fantastiske! Hvordan kan man ellers forklare, at det koster (ca, lidt afhængigt af dollarkursen) det samme at sende et postkort fra fx Hawaii til Valby, som det koster at sende det fra Kastrup til Valby?

    Dét er da imponerende!

  22. Af Ole B

    -

    Privatisering af naturlige monopoler, såsom postvæsen, jernbane osv, fører til forringet infrastruktur, uoverskueligt bureaukrati og stigende priser. det siger jo sig selv når profit skal tages ud og interessen i at effektivisere ikke er til samfundets glæde men til profit. Det er resultatet af den neoliberale bagdørsminimalstat der er ført ind de sidste syv år, og nu sidder folk og piber over det, men de har i deres uvidenhed, manglende solidaritet og latterlige individualsme som de kun kan udmynte i kræmmeregoisme, selv valgt det og valgt det igen.
    Og de vil

  23. Af Ole B

    -

    vælge det igen… Oliver A, alle de problemer du n;vnder p[n;r bandekrigen der er pga at hashmarkedet er flyttet ud af Christiania af vor vise regerings normaliseringstrang, har deres [rsag i privatisereing, eller værre, halvpriovatisering. Så nu sidder de og bruger offentlige penge, men vi må ikke se regnskaberne og priserne stiger (tænk lige på Ørestadsselskabet, det er sådan nogle konstruktioner der fører til anklager for korruption og stop for bistand i ulande…)

  24. Af Ulla S Berg Pedersen

    -

    Er der nogen der ved det ?
    Omdelte reklamer, nogen siger/aflyser ikke noget, får automatisk reklamer ind af brevsprækken, nogen har, på dør gjort opmærksom på, at reklamer er uønskede, ved lov befalede tabes.
    Kan der, med nye regler,til postomdeler, gøres opmærksom på, at der i denne opgang ud af 10, kun skal aflev. f.ex. 6 reklame”pakker”, og at disse, som jo ikke er hemmelige, kan anbringes i særskildt kurv (ell. hvad ved jeg), så lovbefalede postkasser ikke bliver overbebyrdetede, og “alt sammen” ikke ender med at flyde rundt omkring ?
    m.v.h.
    Ulla S.B.P.

  25. Af Michael Thomsen

    -

    @ole b:
    Nej, “privatiseringen” af dsb, banedanmark, tdc, energiselskaberne, post danmark etc er foretaget under nyrup-regeringen med mogens lykketoft som foregangsmand.

    I de seneste 7 år er der stort set ikke blevet privatiseret noget som helst, så du kan takke dine ræverødevenner(TM) for det dagens suppedas :)

  26. Af NIels Madsen

    -

    og den nuværende regering har slet ikke privatiseret noget?

    Heller ikke visse DSB strækninger til Arriva ?

    Eller solgt 25 % af Post Dk til et engelsk investeringsselskab?

  27. Af NIels Madsen

    -

    Til Ulla : Jeg synes du skulle ringe til Post Danmarks oplysning–
    dette her handler om postkasseanlæg.
    Om om disse er kønne eller grimme .

  28. Af NIels Madsen

    -

    I EU land er der ikke nogen”naturlige monopoler”
    Enten skal vi ud af EU eller også må vi leve med at Posten ikke længere er et nationalt foretagende– Post Dk ejes for 75 % vedkommende af den danksse stat. De sidste 25 % kunne ligesågodt ejes af det tyske postvæsen– men nu er det tilfældigvis et engelsk investeringsselskab der sidder på de 23 %– de sidste 2 % ejes af medarbejderne.

    City Mail der er en konkurent til pOst Dk ejes så vidt jeg ved at det norske postvæsen.

  29. Af NIels Madsen

    -

    Og hvorfor koster et kort fra Hawaii kun lidt mere end et kort fra Valby til Kastrup?

    Måske forfdi USAs postvæsen fastsætter taksterne på hawaii– og Post Dk i princippet deler det gratis ud i Danmark.

    Hvorfor koster et postkort det samme fra Valby til K

  30. Af NIels Madsen

    -

    Hvorfor koster et postkort fra Valby til Læsø så det samme som fra Valby til Kastrup.

    Det er poslitisk bestemt at vi har enhedstakster herhjemme.

    Det er gynger og karuseller princippet.

  31. Af jenni christensen

    -

    NIels Madsen
    4. februar 2009 kl. 21:35

    @ Igen det der EU-kort for at aflede opmærksomheden fra, at det er Danmark, det er galt med.
    Sådan får du ikke løst det møg danskere udsættes for – til høj porto og høj skat.

  32. Af H. Berg

    -

    Jeg kunne ikke være mere enig med Bloggeren! Post Danmarks arbejde bærer alt for meget præg af de stortset ingen konkurrence har. Så kan de byde danskerne alle disse besværligheder i ro og mag!

  33. Af Peter Olesen

    -

    Hvor er det rart, når blogskribenterne evner at holde sig til emnet: æstetik i vore trappeopgange. Det kommer nemlig bag på de fleste, at PostDanmark nu laver denne nye genistreg, og mange står overfor den nye udfordring at takle det æstetisk bedst muligt. Og de dårligt gående får nye, uventede udfordringer. Især biver det spændende at se postkasseløsningerne i fredede huse. Og så er det vel forresten stadig ikke forbudt, selv om verden er af lave, at diskutere æstetik. Er man hævet over det, så er der andre blogge at brokke sig på. Hvis man altså partout skal brokke sig over bloggens indhold. Man kan jo også pringe den over, hvis man hellere vil det.
    venlig og æstetisk hilsen
    Peter Olesen

  34. Af Flora Danica Møller

    -

    Postens service bliver ringere og ringere.
    Tiltaget med at sætte grimme postkasser op er en parodi–al den stund posten SKAL bringes op til etager,hvor der bor pensionister!

    Forresten var en smuk ung postudbringer fornylig ude af stand til at sige noget på hverken dansk,engelsk,fransk m.m–han var fra Nepal.
    Hvordan kan folk være sikker på at få deres post når budede end ikke kan vort alfabet ?

  35. Af SUSTE bonnèn BONNEN

    -

    Kaninbure!!Hvor er det morsomt formuleret. Godt set og sagt. Jeg er fuld af beundring over for din viden om alting, og evige energi til at gøre noget ved det.Før det er for sent.

  36. Af SUSTE RØNNE BONNEN

    -

    iøvrigt mener jeg at kun du kan få gennemført at få en METROSTATION anbragt ved Rigshospitalet. En af landets vigtigste arbejdspladser med over 7000 medarbejdere, der dagligt skal dertil PLUS patienter der går til kontrol , samt alle de pårørende. Kan du svare på hvorfor det ikke er den allervigste METROSTATION på tegnebrættet?

  37. Af SUSTE Rønne BONNEN

    -

    iøvrigt mener jeg at kun du Petrole kan få gennemført , at få en METROSTATION anbragt ved Rigshospitalet. En af landets vigtigste arbejdspladser med over 7000 medarbejdere, der dagligt skal dertil PLUS patienter der går til kontrol , samt alle de pårørende. Kan du svare på hvorfor den allervigste METROSTATION ikke allerede er på tegnebrættet?

  38. Af SUSTE Rønne BONNEN

    -

    undskyld den samme mail røg igennem to gange. Det skyldtes at det var første gang jeg brugte mit nye mellemnavn som du har givet mig, og som jeg herved har taget til mig.

  39. Af Peter Olesen

    -

    Kære Suste nu snart Rønne
    Hvis man kunne forklare, hvorfor den station ved Rigshospitalet netop er sprunget over, og hvorfor andre ligger, hvor de skal ligge, så var man overmenneske. Jeg fatter ikke de metrofolk og deres planer og mindst af alt deres manglende lydhørhed. De er indbegrebet af stivnakkethed og arrogance. Bombarder dem gerne med den om Rigshospitalet, som er helt logisk, og lad os se, hvad de svarer. De svarer i øvrigt nødig på noget som helst fra den besværlige befolkning, som metroen laves for…
    kh Peter O/Petrole

  40. Af A. Olsen NEGER

    -

    Jeg er helt enig i, at det er noget svineri, at vi nu skal have vores smukke opgang ødelagt af grimme postkasser.

    Nu kan man så se frem til, at alle opgange kommer til at flyde med gratisaviser, reklamer o.s.v. Hvor er brandtilsynet henne i den sammenhæng..??

    Min største foragt for Post Danmark. Det ender jo snart med, at man selv skal udbringe posten til modtager, så de rigtigt ka’ sidde og fise husleje af i Post Dnamark. FORAGT..!

  41. Af Uskønne postkasser i ALLE opgangene — Arkitektur i hverdagen | pengelan-dk.com

    -

    […] URL: http://peterolesen.blogs.berlingske.dk/2009/02/02/usk%c3%b8nne-postkasser-i-alle-opgangene/ […]

Kommentarer er lukket.