Tillykke Marmorkirke- fornuften sejrede!

Af Peter Olesen 36

Tillykke Marmorkirke. Kirken bliver formentlig sparet for at styrte sammen. Og tillykke Metroselskab! Så blev I alligevel overhalet indenom og taget med bukserne nede – tre sekunder i 12. Ingen er større, end den der fortryder. Og det gjorde – ikke I- men Folketingets Trafikudvalg, når nu ikke Metroselskabet og Københavns Kommune selv kunne komme i tvivl – i tvivl om, hvorvidt de havde alle sikkerhedsforanstaltninger og alle farer taget i ed, inden de gik i gang med dette kæmpeanlæg, klods op ad Marmorkirken og direkte op ad de smukke fredede huse på Gammel Strand..

                      Folketingsudvalget har efter sigende i dag uskudt projektet med den nye metroring på ubestemt tid. Dermed kan man sige, at den katastrofe ulykke med de store mennesketab i Köln trods alt kom københavnerne og især Marmorkirken til gode. Forstået sådan, at der nu skal undersøges meget bedre og skaffes større sikkerhed, i hvert fald ved Marmorkirken – og forhåbentlig også ved  Gammel Strand, før gravemaskinerne går i gang. Netop den frygt handlede den forrige blog her om..

                      Det har været en lang og sej proces med den nye metroring og den udemokratiske proces. Og skal man tro de seneste forlydender fra i dag, så sker der ikke mere i den sag, før alt er taget i ed. Jeg er for en metro, tag ikke fejl af det. Det er godt med mere kollektiv trafik i indre by. Men det skal foregå forsvarligt med hele anlægsprocessen, og det var der ingen garanti for, at det ville gøre. I et indlæg i Berlingske i dag, taler Søren Krarup, MF, Marmorkirkens sag, fordi han efter et personligt besøg på stedet, var dybt bekymret. Måske har det skubbet til i den rigtige retning. Man kender ikke sine venner, før solen går ned.

                      Lad os så få sikret den værdifulde kirke og få stationen flyttet. Og lad os få stationen med navnet Christiansborg, der er tænkt placeret på selve Gammel Strand, flyttet meget lidt hen på Højbro Plads. Så er mange flere meget mere trygge, og alle får gode trafikale forhold endda. Ja faktisk bedre.

                      Endelig sejrede logikken og fornuften og ansvarligheden. Og det er ikke fordi det magtarrogante Metroselskab har skubbet til i den rigtige retning. Skulle selskabet måske ikke ved samme lejlighed have ny bestyrelsesformand og ny direktør? Det ville nok hjælpe på projektet set med fremtidsøjne.

                     

36 kommentarer RSS

  1. Af Ole Juul Hovmand

    -

    Tillykke, -med hvad.(Forsinkelsen?)

    Det må vel naturligt forudsættes, at Metroselskabet som har boret lystigt i hele ringen de sidste år, -også har check på underlaget ved Marmorkirken, -som de har haft ved de allerede etablerede stoppesteder.

    Og at det er resultaterne heraf som Trafikudvalget er blevet bedt om at tage stilling til. Hvorfor skulle de ellers bore?

    Skulle “det alternative parlament” have indflydelse, må det vel skulle baseres på fakta, og ikke synspunkter, -for så går der da rent Søvndal i mekanikken.

  2. Af Thomas Holm

    -

    Et meget stort “formenetlig” allerede i første linie… Min ingeniøruddannelse kvier sig over det spin.

    Og så den sætning om “kæmpeanlæg, klods op ad Marmorkirken og direkte op ad de smukke fredede huse på Gammel Strand.” lige bortset fra at dette kæmpeanlæg er underjordisk og dermed knap nok synlig…

    Og så til sidt dette : “Endelig sejrede logikken og fornuften og ansvarligheden.” Næh, spin, følelser og hovedløs panik-mageri vandt. Og København tabte endnu en gang en chance at komme ud fra middelalderlig pseudo-hygge ind i modernen.

    Til sidst Peter, hvad var det lige du sagde din næste blog-post ville blive om? Hovedbanegården? Jeg var tættere på ved at spå at det igen en gang var en hyldest til noget nyt der blev skudt i sænk over alt for meget smagsdommeri til det gamle.

  3. Af Peter T.

    -

    Peter Olesen

    Jeg har altid nydt, at læse og høre dine meninger omend jeg af og til kan være uenig med dig. Men med din retorik kunne din blog let forveksles med lederen på EB.

    Og nu finder vi jo næppe aldrig ud af om den overhovedet ville styrte sammen hvis der blev boret under den! :)

  4. Af Svend E Kristensen

    -

    Kære Peter Olesen

    Dejligt og skønt er det, at demokratiet alligevel fungerer i forhold til Metro anlæggelsen.

    Jeg blev rørt, da det viste sig, at det ikke kun var en mur af skiftende og i vinden blæsende bortforklaringer og ind imellem direkte fordrejninger af sandheden fra Københavns Kommune og Metroselskabet, der skulle styrer begivenhededernes gang.

    Der er imidlertid andet end vigtige og uerstattelige huse på programmet i metrosagen, nemlig levende mennesker, børn, voksne og pensionister i et udsat og netop forskønnet kvarter på Nørrebro. Jeg må igen minde om det socialt set uholdbare i at anlægge en Metrotunnelarbejdsplads i Nørrebroparken, der vil bombe området tilbage til Stenbros-alderen med ressource svage familier og enlige…

    Den sag er ligeså vigtig og lige så uholdbar.

    Godt kæmpet af alle i de respektive borgergrupper, der alle har en god sag, som bør gå om hvis der virkeligt er fornuft og demokrati til i landsbyen København.

    Beslutningen fra Folketingens Trafikudvalg kom kort efter, at vi i “Foreningen af Naboer til Nørrebroparken” havde afsluttet vores fortræde for selv samme udvalg tidligere på dagen.

    mange hilsener
    Svend E Kristensen
    http://www.fann.dk
    Facebook: Nørrebroparken er urørlig

  5. Af Finn O. Hvidberg-Hansen

    -

    Minister Barfod er en kedelig stivsstikker – usmidig og uden fingerspidsfornemmelse for nogetsomhelst – forhåbentlig blir både Marmorkirke- og Gl.Strand-stationerne flyttet som nævnt af Peter Olesen, der endnu en gang bør takkes for sin ildhu!
    Finn O. Hvidberg-Hansen

  6. Af Jan Jørgensen

    -

    Så må det vel stå klart for antimetro-mafiaen, at der ikke er nogen metro-mafia.

    Og al kritik er gjort til skamme.

    Men hvad nu, når det afgøøres at stationerne skal bygges der alligevel?

  7. Af Jan Jørgensen

    -

    Ps. Ulykken i Köln skyldes det gårligt byggede hus, ikke metroen.

  8. Af Jørgen Andresen

    -

    Hej Peter
    Dejligt at kulturværdier fortsat prioriteres i dette land. Politikerne har endelig lyttet til befolkningens bekymring, bedre sent end aldrig.
    Kommunalpolitikerne, som jo er bygherre, har udvist en rystende ligegyldighed i denne sag. Modigt i et valgår.
    Jeg mener, det er på tide, at kommunalpolitikerne en for en udtrykker sin holdning til, at Metro stationen ved Marmorkirken kommer til at ligge så tæt på kirken, at der er risiko for at betydningsfulde kulturværdier ødelægges. Det fredede hegn om kirken, alle skulpturer i området omkring kirken samt trappen til kirken skal fjernes i byggeperioden og retableres ved byggeriets afslutning. Respektløst.
    Fortsæt endelig kampen.

  9. Af Peter Olesen

    -

    Ja, Thomas Holm, den næste var planlagt til at være om Hovedbanegården, den skal nok komme på. For som jeg også skrev i samme svar forleden – med mindre andet aktuelt dukker op. Og det gjorde der jo unægtelig.
    vh Peter O

  10. Af Jørgen Halland

    -

    Som Søren Krarup skulle have skrevet (kan ikke finde indlægget) er der ingen grund til at tage en unødig risiko. 200 m derfra ligge Landgreven hvor risici og gener ville blive meget mindre – med mange arbejdspladser omkring.

  11. Af Eva Pedersen

    -

    Kære Peter Olesen,
    Endelig blev metro-muren brudt, endelig lyttede politikerne, endelig tog de mod til sig, endelig tog de en rigtig beslutning, endelig time-out til et overblik over alle de konstruktive inputs og alternative forslag, endelig kan andre også se at Metroselskabet ikke kan garantere noget som helst i det gamle København, endelig kan vi alle se at det kan betale sig at protestere og ikke sidde stiltiende og passiv, endelig er foråret på vej.

  12. Af Rasmus Olsen

    -

    Ja, tillykke med at den metro København burde have haft til at dække hele byen for 50 år siden, nu bliver udskudt endnu mere – og København i endnu længere tid skal trækkes med den dårligst udbyggede kollektive trafik i Europa.

    Tillykke med at uvidenhed, populisme og politisk dumhed atter vinder over viden og facts.

  13. Af Tommy Larsen

    -

    Skriver man noget revser man jo folk som de var uviden.

    Men herregud det ene øjeblik revser skatteborgerne politikerne for uduelighed næste øjeblik klapper de dem på skulderne med bind for øjene populistisk “frigear”

    Nå nu vil jeg tage til centrum i min Lada diesel.

  14. Af Thomas Holm

    -

    I det det mindste ser det da ud til at vi slipper da i hvertfald for den lille havfrue i noget tid. Den er så godt et billede for København. Mine tyske venner havde store forventninger om hende da de kom til byen. Da de så stod på kajen og kiggede ned på den lille dims, så var det første udsagn: Er det alt?

  15. Af T Larsen

    -

    Kære Peter
    Der er intet at fejre. Konstruktionen af metroen bliver unødigt forsinket. Der er intet der tyder på at metroselskabet ikke gjorde sit arbejde godt nok. Hvad fejrer du da andet end at mistro og mistillid? Reaktionære kræfter med gadekærsmentalitat sejrede. Det er de skingre stemmers sejr du fejrer. Dem der hævder at være solidariske, men til syvende og sidst går mere op i at andre er solidariske med dem end de med andre.
    Nyd blot jeres sejr I blomsterbørn af en svunden tid. Vi andre der har levet knapt så længe skal atter trækkes med jeres elendige beslutninger funderet i syge holdningssæt, en provinsiel hovedstad for ikke tale om unødig luftforurening i årene frem. Bedstefar og bedstemor har atter stjålet af børnebønenes fremtid. Skam jer.

  16. Af Tommy Larsen

    -

    Når man ikke rummer emnet længere så bliver boldgaden “udemokratisk”

    Hvor i hulens navn kan 30 meter i dybden blive til et demokratisk spørgsmål..

    Det er som at smide flyveblade ned til analfabeter.

    Det man taler her er bedste formåen….

    “tal en tanke” hvor meget klarhed og nonsens argumenter kan komme frem til…

    Øresundsforbindelsen burde tage disse parter i hånden og få lidt forlæsning hvordan den blev bygget.

    Pinligt og hånlig nedrakning af en nationens formåen i byggeteknik.

    Metroen kommer som skrevet ovenfor forsinket..gå blot over på en anden blog og læs akkurat samme personer rakke Co2 vulgæret ned ..det ligger lige for.

  17. Af Klaus V

    -

    Peter Olesen skriver: “Endelig sejrede logikken og fornuften og ansvarligheden.” – fordi Folketingets Trafikudvalg havde nogle spørgsmål, der først skal besvares?? Det er i et demokrati typisk det, der er formålet med udvalgsbehandlinger – det troede jeg, Peter Olesen vidste.

    Og videre skriver Olesen: Marmorkirken bliver formentlig sparet for at styrte sammen. Altså ifølge Peter Olesen er det nu 100% SIKKERT, at Marmorkirken styrter sammen, såfremt den nuværende projektering følges til punkt og prikke. Interssant, fordi Peter Olesen i den tidligere metroblog fornærmet dementerede, at han fremkom med manipulerende udtalelser.

    Det man i hvert fald må konstatere er, at det ikke kun er politikere, der kan risikere magtfuldkommenhed – nej – også de bedste “samfundsrevsere” – som jeg engang anså Peter Olesen for at være – kommer efter for mange år ved “magten” til at lide af magtfuldkommenhed.

    Det er ikke nok at slynge om sig med udokumenterede påstande og manipulerende udtalelser og det, der er værre. Når Peter Olesen f.eks. skriver: “Det har været en lang og sej proces med den nye metroring og den udemokratiske proces.” så sætter han spørgsmålstegn ved selve de demokratiske grundpiller i dette land – lovgivningsprocessen o.s.v. er – som Peter Olesen forhåbentlig ved – foregået efter bogen, men det er så åbenbart det, der er problemet. Fordi Peter Olesen er uenig, så er en demokratisk vedtaget anlægslov og projektetgrundlaget som sådant udemokratisk?

    Jeg var selv engang på Olesens “fan-hold” – men Peter Olesens tidligere metroblog, hvor han ikke argumentererde, men derimod manipulererde ordene i forhold til de stakkels debattører, der vovede at være uenige med selve Olesen, har været en rigtig “eye-opener” for mig. Han “revsede” metrotilhængere, der forgreb sig i tonen, mens episoder, hvor modstandere, der ikke kunne svare på de saglige spørgsmål og derfor usagligt fornærmede tilhængere, gik upåtalt hen.

    Som jeg også tidligere har forsøgt at formidle til Peter Olesen: som “meningsdanner” har man også et vist ansvar for at holde den nødvendige debat på et sagligt niveau – det ansvar er Peter Olesen ikke længere voksen – “magten” som samfundsrevser er steget ham til hovedet – så skulle Berlingske Tidende ikke få sig en ny blogger ved samme lejlighed?

  18. Af Peter Schlüter

    -

    Nu har københavnerne ventet 50 år på en metro under city – derfor kan jeg godt vente 1/2 år mere. Jeg vil faktisk foretrække at vente endnu længere, hvis vi til gengæld kan få minimeret risikoen for en metro byggekatastrofe, som vi senest har set i f.eks. Köln og Amsterdam. Her gik det alligevel frygtelig galt, trods bygherrernes garantier og brug af topmoderne måleudstyr.

    Politikernes blinde tillid til bygherrerne resulterede i dødsfald og ødelæggelser af historiske bygninger for milliarder af kroner. Det ville være komplet tåbeligt, hvis dette skulle gentage sig i København med de dyrtkøbte erfaringer andre har høstet. At Folketingets TRafikudvalg har valgt at udsætte byggeriet er udtryk for rettidig omhu og sund fornuft.

    Forhåbentlig vil trafikudvalget også se nærmere på Metroselskabets plan om at droppe de mange nødskakte til evakuering langs ruten, som af budgetmæssige årsager ønskes erstattet af sprinkleranlæg i togstammerne. Det virker på mig som endnu en hovsa-løsning, som tilsidesætter passagerernes sikkerhed.

    I det hele taget synes jeg rent personligt, at beslutnings- og høringsprocessen omkring dette metrobyggeri virker forhastet og bærer præg af manglende tålmodighed og vilje til at inddrage andres viden og ekspertise i nødvendigt omfang. Eksempelvis er det metrobyggeriet i Amsterdam overskredet med 200% samt mange års forsinkelse på grund af sammanstyrtninger, hvilket svarer til, at byggeriet i København i lignende tilfælde vil koste ca. 45 millarder når det står færdigt om 10-12 år – eller om 15-20 år?

    Lad os så få nogle udenlandske eksperter med bred erfaring i lignende projekter af denne størrelse til at se hele projektet inklusive sikkerheden og budgetterne grundigt igennem, så vi ikke ender med en kæmpemæssig budgetoverskridelse i milliardklassen og passagerprognoser som var grebet ud af den blå luft, ganske som det var tilfældet med det forrige metrobyggeri i København – også orkestreret af Metroselskabet – måske efter devisen: Ingen kvaler, skatteyderne betaler?

    Københavnerne og deres politikere bør takke Peter Olesen for hans vedholdende kritiske fokus på konsekvenserne af dette metroprojekt! Ingen skal herefter komme og påstå, at politikerne og Metroselskabet ikke vidste bedre – med den viden vi besidder i dag om andre lignende metrobyggerier, som er endt med katastrofer, forsinkelser, budgetoverskridelser og bygningsødelæggelser for mange milliarder. Vi skal aldrig acceptere at måtte aflevere en blanco-check til Metroselskabet for en ny Metro Cityring efter den forrige model – det har vi allerede gjort én gang for mange og burde have lært konsekvensen heraf… Lad os nu få kolde facts på bordet og få elimineret de værste fejl – det vil trafikudvalget forhåbentlig sikre.

    Bedste hilsener

    Peter Schlüter
    Medlem af Københavns Borgerrepræsentation (K)

  19. Af Rasmus Olsen

    -

    De første planer om Metro Cityringen blev fremlagt i 1998. Det er 11 år siden!! Siden da har der været et væld af rapporter, linjeføringen og stationsplaceringer har været diskuteret frem og tilbage, der har været lavet prøveboringer og tekniske udredninger.

    Hvordan nogen kan kalde denne proces for forhastet og lukket, går over min fatteevne! Især når det er politikere der gør det, der ellers har været inddraget hele vejen igennem. Så vil jeg gå så langt som at kalde det bevidst manipulation, og snak mod bedre vidende.

  20. Af Thomas Holm

    -

    I Köln forsætter oprydningen efter det sammenstyrtede byarkiv fra 1972 (næppe historisk). Hvad der undrer folkene der lidt er den mangel på armeringsjern der ses i betondelene…

  21. Af Thomas Holm

    -

    Der er en meget god artikel i Ingeniøren omkring lige dette emne. Læs den lige helt færdig før i kommenterer den: http://ing.dk/artikel/97031-kln-tunnel-har-mange-ligheder-med-koebenhavns-cityring?highlight=k%F6ln

  22. Af Svend E Kristensen

    -

    Tale om og undersøgelser af bevaringsværdige huse er sund og fornuftig. VVM Rapporten for Metrocityring er stadigvæk totalt utroværdig i forhold til undersøgelser af alternative tunnelarbejdspladser – det har man glemt. Det er ellers lovpligtigt! Efterfølgende er det foretaget skønsmæssige lappeløsninger med manipulerede resultater for at lukke munden på de lokale eksperter. De lokale eksperter som Ritt Bjerregaard så fornuftigt udtalte måtte vide bedst om deres lokalområder og konsekvensen af Metrobyggeriet der. Det er nu op til de Københavnske og Folketingspolitikerne at tage Nørrebro-lokalråd med på råd, når tunnelarbejdspladsen skal placeres så, at man ikke forarmer det igennem de sidste 10 år kvarters-løftede kvarter omkring Nørrebroparken ved at bombe det tilbage til en gettho for ressource svage Københavnere. Nørrebro er udsat nok i forvejen med de mange kommunale byggeprojekter og de mange stations-anlæg som Metroanlæggelsen betyder. Metro med måde – ja tak! Miljømæssig forsvarlig Metro – ja tak!

    FANN har gjort indtryk på Folketingetstrafik udvalg – endelig er der nogle ansvarlige politikere, der tager demokratiet alvorligt :

    – Der er nogle ting, vi skal have afklaret. Mere er der ikke i det. Det betyder ikke, at projektet er stoppet, understreger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen ifølge Berlingske Tidende.

    – Vi har så at sige sparket bolden til hjørnespark.

    Et enigt trafikudvalg vil have ministeren til at svare på fire spørgsmål:

    Har episoden i Køln betydning for byggeriet i København?

    Borgere ved Nørrebroparken på Nørrebro har udtrykt ønske om, at udgravningen af cityringen bliver til en underjordisk boring i stedet, så der ikke bliver så meget larm og byggeaktivitet i området. Hvad siger ministeren til det?

    Hvad vil det betyde for projektets økonomi, hvis den planlagte station i Bredgade i stedet bliver anlagt i Store Kongensgade eller Borgergade?

    Er Marmorkirken bygget på sten- eller kalkgrund?

    SE fx. http://www.nydebat.dk

  23. Af Thomas Holm

    -

    “sten- eller kalkgrund”.

    Den er bygget på Københavner Kalk, som er en af de hårdeste og mest stabile kalksten der overhovedet findes. Noget de fandt ud af da de byggede Øresundsbroen hvor de sled diamantborehoveder op i langt større mængder på det stads end de havde regnet med.

    FANN… det sædvanlige. Metro ja tak, men ikke i mit nabolag, kan i ikke lige flytte jer derovre?! Så kan jeg nyde uden at yde.

  24. Af Svend E Kristensen

    -

    Thoams Holm – jeg gider normalt ikke at bruge mere tid på på personer, der ikke vil sætte sig ind i argumentationen og ikke kender sagen til bunds, som vi gør, vi agter ikke at argumentere med holdninger ud i den blå luft, det ville ingen ende tage, viden er trods alt det vi må og kan forholde os til og som vi ser os demokratisk forpligtede til at oplyse om. Vi og jeg persomligt har trods alt været til bunds i alle og jeg mener alle sagens akter, siden sagen blev tildels almindeligt og offentlig kendt 1. juli.
    – Vi har også deltaget i alle offentlige møder – ikke så få skal jeg hilse at sige og for at det ikke skal være skjult for offentligheden: flere møder end de umiddelbart offentligt tilgængelige – hos overborgmesteren Ritt Bjerregaard med følge af Bestyrelsesmedlem og fortaler for Kommunen og Metroselskabet i forhold til problematikken på Nørrebro Jesper Christensen, hos Metroselskabet på deres hovedkontor inkl. Økonomidirektør Københavns Kommune Poul Sax Møller, Metroselskabsdirektør Anne Grethe Foss, Teknisk chef Torben Johansen og Rebekka Auken Nyman center for byplanlægning København, de sidste møde jeg skal referere til er fortræde hos teknik og miljø København og sidst men ikke mindst fortræde for Folketingets trafik udvalg. Vi har naturligvis lokalrådets opbakning på Nørrebro og ser tingene i et større perspektiv end du umiddelbart giver udtryk for, at du “Mener og Tror”. Som sagt sagen handler det om viden og om lokalforankring og derfor ikke mindst Metro med Måde – nevertheless man kan også bare trumle hen over hovedet på borgerene (- så skal man vist foretrække til en anden slags styre?), det er der selv sagt ingen her til lands, der kan være tjent med og det har naturligvis intet med viden og demokrati at gøre. Lad os få den bedste løsning, så vi undgå at ødelægge “klimaet” i byen og på Nørrebro, hvor hele 5 byggepladser lokalt plus Nørrebrogades lukning og Centerbyggeplaner, samt park anlæggelser kommer til at kollidere med og i et hidtil ukendt antal tunge lastbilers kørsel i området og med yderligere lukkede veje, der forhindrer trafik og færdsel i at navigere i området. Det bliver trist oven i den forhåndenværende sociale situation.

    – spørgsmålene kommer i øvrigt fra Folketingets Trafikudvalg og ikke undertegnede, men tak for oplysningen om kalksten.

    Svend E. Kristensen
    http://www.fann.dk

    Facebook: Nørrebroparken er urørlig
    – Hvor du vil finde:
    2000 medlemmer og støtter,
    – ca. 80 diskussions oplæg,
    480 indlæg og 380 billeder og et ukendt antal link, til orientering i materialet.

  25. Af Svend E Kristensen

    -

    Til Rasmus olsen

    Borgerne på Nørrebro omkring Nørrebroparken fik i sommerferien 2008 anledning til at læse på 1 stander (16.000 borgere), at der vil komme en Tunnelarbejdsplads i parken. Mange borgere vidste det stadigvæk ikke i september grundet sommerferier og manglende information. Hvorfor?

    – Kommunen og selskabet har i fællesskab afgjort det i 2003. Rebekka Auken fra center for byplanlægning har meget presset fortalt fakta til undertegnede.
    Hvorfor?

    – Lokalrådet fik i 2005 at vide, at der skulle nedsænkes en nødskakt og at det ville andrage 3 højst 4 år – nu taler vi om en tunnelarbejdsplads i mindst 8 år.
    Hvorfor denne disiderede misvejledning?
    – Og hvorfor skulle man som borger acceptere den?

    – Der vil ødelægge et nysaneret kvarter med kvartersløft, der er en kæmpe kommunel og lokal succes – hurra!?

    Borgerne har altså været igennem mange års byggerod, forandring, vilje til fornyelse og fælles anstrengelser til det bedre.

    VVM rapporten er mangelfuld og lever ikke op til angivelser af alternativer, derfor er det meget simpelt at det simpelthen burde undersøges. Sådan er lovgivningen, men den er i måske også imod i fremskridtes hellige og ukritiske navn?

    suk!

  26. Af Thomas Holm

    -

    Svend E. Kristensen,

    iblandt alt det “namedropping” og moral-fyldt henvisning til lokaldemokrati, er der et argument hvorfor metrobygningen ville få marmorkirken eller rådhuset eller for min skyld magasin til at bryde sammen?

    Alt hvad jeg ser er et forsøg på at skubbe sorteper videre til et andet kvarter. Som henvist til af andre, i har vidst det her i 11 år. Næppe trukket hen over hovedet på jer over nat. Men det blev åbenbart pludsligt først et emne da det blev klart at det ville foregå hos jer og ikke hos naboen.

    Og hvad i slet ikke tænker på er det løft Metroen vil kunne tilføje jeres kvarter igennem nem tilgængelig offentlig transport.

  27. Af Svend E Kristensen

    -

    Thomas Holm
    Vi har vidst det siden 1.juli 2008 og så er den ikke længere. Det er vel borgerene her der ved hvornår vi har vist det fra og hvornår det er blevet oplyst os? Mennesker der ikke kan læse indenad kan man ikke diskutere med!
    Eller er du blevet en alt overskyggende gud?
    Jeg er ikke talsmand for hverken Marmorkirke eller nogle af de andre grupperinger, så det må du spørge andre om. Hvis imidlertid høringer og andre oplysende tiltag er forvaltet på samme måde, som på Nørrebro og i øvrigt på Amager omkring nedgravning versus mur, så er det riv rav ruskende demokratisk dårligt forvaltet – lige meget hvad du mener og synes…
    Jo vi tænker jo netop på det løft – læg fx. mærke til at ingen af indlæggende her eller på andre tidspunkter eller på vores hjemmesider er imod metro – men nej igen er det nemmere at mene alt muligt ind at skaffe sig reel viden.
    Derfor er det håbløst at debattere med dig.

  28. Af T Larsen

    -

    Skægt. Pludselig er Schlüter Jr. vågnet op for at deltage i Olesens lykønskninger til Mormorkirken. Men kære læser, lad jer ikke narre. Unge Schlüter’s ærinde er, som det som regel er for politikere, et spørgsmål om at styrke egen position eller svække modstanders. Kunne der mon være nogen i Ørestadsselskabet du ikke bryder dig om, Schlüter? Selvfølgelig er der det, det er åbentlyst for enhver der gider sætte sig ned og tænke over sagen et øjeblik. Meget tyder på at egen magt og indflydelse, skænkes langt mere hensyn end den by borgerrepræsentanter repræsenterer.
    Mal endelig fanden på væggen om alt der der kan gå galt. Men husk nu at det bliver den hornede herre altså ikke mere virkelig af. Hav nu lidt tillid til jeres medmennesker, Peter O. og Peter S. Dem der bygger metroer i København er dygtige, ansvarlige mennekser der ved væsentligt mere om at bore huller gennem undergrunden, end I eller os “kommentatorer” nogensinde kommer til. Og skal vi så se at komme videre med udviklingen af den by?

  29. Af Peter B

    -

    Risikoen for sætningsskader på Marmorkirken er reel. Dette bekræftes af flere eskperter. Tør Kbh’s borgerrepræsentation løbe denne risiko for den politiske prestiges skyld? Metroselskabet agerer i dette tilfælde blot politiske skødehunde – hvilket de forøvrigt selv har erkendt.

  30. Af Jeroen A

    -

    Fornuften bliver nogle gange lagt lidt væk i gennemførelsen af store projekter.
    Men, Peter vi er enige om, at der skal være en Metro Cityring. Set i det lys ved jeg ikke om jeg kan se, hvad alternativet er til de diskuterede placeringer.
    Enten bruger man metoder, der er i orden teknisk eller også gør man ikke.
    Når alternativet til den kritiserede model er at flytte placeringen nogle få hundrede meter, ja, så er alternativet jo lige så tæt bebygget og beboet.
    Altså rykker man bare risikoen fra eet sted til et andet.
    Jeg ønsker også at Marmorkirken bliver stående intakt, men hvad med de ejendomme tæt på den alternative placering?
    Hvis man blev tvunget til at prioritere og indregne en risiko for sammenstyrtning så mener jeg at antal potentielle ofre skulle indregnes som en faktor.
    Og, lidt sarkastisk og spydigt kunne man jo så hævde, at kirkerne står stort set tomme. Altså skulle alle stationerne så ligge under eller op ad en kirke? Eller ude på “Lars tyndskids marker”. Det går bare ret sikkert ud over passagertallet.
    Det er selvfølgelig noget vås.
    Enten laver man ikke metroen. Eller også laver man metroen på en måde, der sikrer at en sammenstyrtning ikke forekommer.
    Derfor kan jeg ikke være enig i en polemik om placeringen af stationer alene på det grundlag.

  31. Af Finn Bjerrehave

    -

    Gad vide om dens rigtige navn Fredrikskirken, slår igennem , eller er det kun materialet som bestemmer navnet for så kunne stationen hedde Fredrikskirken? VH.Finn Bjerrehave Vig

  32. Af Svend E Kristensen

    -

    Kære Christian

    Her kommer endnu et indlæg i debatten forfattet af undertegnede – der er ingen grund til at give op så længe der er skud i bøssen ;-)

    Mange hilsener
    Svend E Kristensen
    http://www.fann.dk
    Facebook Nørrebroparken er Urørlig

    Vedhæftede indsat herunder :

    “Metro med Måde” – Nyt svar fra FANN til Folketingets Trafikudvalg indgår i et længere brev fra alle borgergrupperne Østerbro, City, Vesterbro og Nørrebro. Det ventes imidlertid allerede nu at Trafikudvalget godkender Metroanlæggelsen, som den er foreslået og indstillet af Københavns Borgerrepræsentation under pres fra Metroselskabet og Økonomiudvalget ved Økonomidirektør Poul Sax Møller.

    SPØRGSMÅL NUMMER 4 FRA FOLKETINGETSTRAFIKUDVALG TIL TRAFIKMINISTEREN 12/3-2009 OG VORES SVAR HER PÅ:

    4. Ministeren bedes kommentere materialet fra Foreningen af Naboer til Nørrebroparken, jf. TRU alm. del – bilag 357 (- en 50 siders rapport udarbejdet af FANN) og herunder oplyse, om ikke det er muligt at anlægge metroanlægget under Nørrebroparken som en boret tunnel i stedet for som “cut and cover”.

    Som anslået i materialet til Folketingets Trafikudvalg og ministeren fra FANN (Foreningen af Naboer til Nørrebroparken) er vi nødt til at så tvivl om lovligheden i VVM rapportens udfærdigelse vedrørende anlæggelse af tunnelarbejdsplads i Nørrebroparken og de i den forbindelse i rapporten manglende anviste alternativer. Således tager rapporten ikke højde for de miljø mæssige og sociale konsekvenser af at anlægge arbejdspladsen i det sårbare og netop gennem renoverede område, hvor Nørrebroparken med Kommunens egen ord er ”kerne området” i alle handlingsplaner derom.

    Området har med Kvartersløft’s successen netop vokset sig sundt og ud af en tung social arv. Efter 10 års anlægsarbejder og mange investerede skattekroner et området nu et meget velfungerende eksempel på alle mulige former for integration på tværs af alle skel. Et område der gror og lever og plejer sig selv fordi udfoldelses muligheder er til det.

    Lokaludvalget er i 2005 blevet “narret” til at acceptere en byggeplads af meget mindre kaliber (1 nødskakt der kunne nedsænkes af Metroselskabet på 3 år i et fjernt hjørne af parken), herefter er tunnelarbejdspladsen dukket op og vokset til ukendelighed.

    Kommunen har i samarbejde med Selskabet givet små indrømmelser til beboerne i kvarteret efter indgivning af høringsvar med forslag om omstrukturering og protester mod det snigløb, som er blevet oplevet og erfaret i kvarteret. Den efterfølgende bearbejdning i Hvidbog om MetroCityringen er fuldt op med løfter i forhold til omlæggelse af massiv lastbil kørsel til Hillerødgade der netop er anlagt meget smalt med ny cykelsti. Al anden færdsel kan og skal stadigvæk foregår af alle andre små veje i området. På tale er også en indskrænkning af det areals mæssige forløb i forhold til, at beslaglægge en mindre del af parken i en “vis” tidsudstrækning. Dette sker samtidigt med at man insistere på at bruge hele det af Metroselskabet beslaglagte areal I anslåede 4 år. Disse små korrigeringer ændre ikke ved det samlede resultat. Da intet er ændret i forhold til arbejdsmængden, anlæggets indhold, lastbil og øvrig transports indvirkning på området som sådan. Tunnelarbejdspladsen vil stadigvæk være placeret det dårligst mulige sted i forhold til FANN’s og Nørrebro Lokalråds anskuelser og stadigvæk i mindst 8 år, hvis alt imidlertid går vel. Ingen har modtaget konkrete eksempler på, hvordan man så anlægger byggepladsen og afvikler den samlede mængde transport og det samlede anlæg på pladsen. Planen ligner ummidbart og er sandsynligvis det allerede anskuelig gjorte i VMM rapporten nu med som nævnt små korrigeringer. Konsekvenserne for miljøet er intakte.

    Det har været hemmeligt for samtlige beboere i Nørrebropark Kvarteret og for Lokalrådet på Nørrebro, at der skulle anlægges en decideret tunellarbejdsplads indtil d. 1/7 – 2009. Arbejdspladsens omfang, tidshorisont og indhold er vokset som beslutningen omkring anlæggelsen af MetroCityringen har nærmet sig. På samme måde er arbejdspladsen på Assistents Kirkegården vokset væsentligt efter de første beslutningsprocesser herom og ikke mindst siden fremkomsten af VVM-rapporten, der derved ikke forsvarligt, kan siges at indeholde den konkrete miljømæssige vurdering af belastningen for området.

    En boret tunnel i hele Cityringen ville være langt at foretrække frem for det kommende næsten uoverskuelige miljøpres.

    På Nørrebro trænges man yderligere miljømæssigt af gennemgribende Metro arbejdspladser ved Nørrebro’s runddel, Landstinget og Nørrebrostation, hvor der skal spærres gader i perioden for stations byggepladsen. Hertil skal lægges flere anlæggelsesprojekter som Kommunen har udfærdiget og projekteret til samtidig igangsætning: på Engstrømgrunden planeret “parkanlæggelse”, DSB arealet planeret “aktivitetspark” og andre byggeaktiviteter, et højt bycenter i Farumgade, samtidigt med at Kommunen opererer med en delvist spærret Nørrebrogade. Beboerne i området var netop stillet en rolig periode i udsigt efter det lange og seje træk med kvartersløft. Nu er der udsigt til lastbilskøer og larm i døgndrift I et langt sejt træk. Værsgo at spis Nørrebro borgere: Kommunen og især det magtfulde økonomiudvalg skal have noget ud af jer!

    Alternative tunnelarbejdspladser ville skåne det følsomme og velfungerende område på det hårdt belastede Nørrebro, der netop har brug for det åndehul, som parken er – der er simpelthen ikke andre i det regi! Det er her mennesker mødes under alle sociale former, det er borgernes fælles have. Et tiltrængt sted for borgerene enlige som samboende i alle de mindre lejligheder og i de større lejligheder med børnefamilierne, der er kommet til området. Det vil man nu inddrage i 8-10 år med støj og larm. Det er 5 børneinstitutioners grønne ude areal man fratager dem, få de flestes vedkommende også det eneste ude areal og det vil naturligvis belaste miljøet inde som ude meget hårdt. Det er skolevej, fritids- og børnehavevej mellem institutionerne man ødelægger og ser stort på. Det er ikke sundt for udviklingen blandt de unge på et I forvejen og trængt og belastet Nørrebro.

    Alternative tunnelarbejdspladser der er peget på af Nørrebro lokaludvalg, der jo netop kender bydelen og projekterne i området som deres egen lomme og som sikrer, at det lokale demokrati fungerer og FANN: DSB-arealet, det kæmpe ubrugte og braklagte areal uden socialt miljø og med gift i jorden og Engstrømgrunden inklusiv byggepladsen ved Landstinget. Sidstnævnte indeholder den snarligt nedlagte Metropolitan skole (2010), der med stor succes antageligt kunne indgå i anlægsarbejdet. Et sådant tåleligt foreslag ville samtidigt minimere belastningen for Nørrebro ved at lave 2 større arbejdspladser om til 1: Landstingets stations anlæggelse og Tunnelarbejdsplads for Nørrebro. Endvidere ville Runddelen kunne dobbelt betjenes med Metrotog, hvis man vil anlægger Crossoveren her som det er tilfældet under Nørrebroparken.

    Togfrekvens på 100 sek. eller 200 sek. er det springende punkt?
    Metroselskabet ønsker dobbeltbetjening af Nørrebrostation i den ene retning med dobbelte spor og et Crossover under Nørrebroparken. Man kunne imidlertid sagtens forestille sig en enkelt betjening. Det ville formodenligt ikke lave større anslag mod MetroCityringens benyttelse og den fremtidige kørsel. Istedet ville man spare en del på den økonomiske side og en masse utilsigtet bøvl i området. Det drejer sig om, at et ønske fra Metroselskabets side, der skal retfærdiggøre en del af MetroCityringens kommende økonomi. Det handler om en togfrekvens i den ene retning fra Nørrebrostation på 100 sek., der kan omlægges til en tog-frekvens på 200 sek. Og med et var hele sagen om Crossoveren I Nørrebroparken væk! Så vidt vides køre ingen andre af byens Metrolinier med så tæt en frekvens. Mon de 100 sek. har den store betydning for byens borgere og gæster eller er det på papiret, at det ser godt ud. Kan ministeren mon uddybe, hvad den forskel ville have af betydning for trafikken på MetroCityringen? Mon ikke man ville få det samme antal passagerer?

    Assistenskirkegårdens inddragelse til anlægsplads for station og betjeningen af denne er blevet voldsomt kritiseret af Nørrebro-lokalråd. Deres alternativt udarbejdede forslag om en boring under Nørrebro’s Runddel og anlæggelse af nedgange på alle de 4 gadehjørner er en langt mere hensigtsmæssig afvikling af trafikken fra og til den endelige MetroCityring, der vil spare Kirkegården for indgriben og tage hensyn til fredningen af betydningsfulde grave. Metroselskabet har efter vores (FANN’s) mening, undersøgelser og udspørgen af repræsentanter for selskabet ingen respekt for kirkegården, men de ”glæder sig til at kunne aktivere udendørs servering, når anlæggelsen af stationen er færdig” citat slut.

    Cityringen kan imidlertid anlægges som boret tunnel i ét rør til to metrospor med én samlet arbejdsplads i havnen ved Kvæsthusbroen.
    Derved undgår man at skulle grave den meget store Transversal- og vendesporskaverne med en længde på 175 m. og et tværsnitsareal på 115 m2 i /under Nørrebroparken til vendespor, samt transportere de store mængder jord igennem Københavns gader.

    Mange hilsener

    Svend E Kristensen

    http://www.fann.dk

    Facebook: Nørrebroparken er urørlig

  33. Af Peter T.

    -

    Peter Olesen

    Nu er det vedtaget, at metroen aligevel skal gå forbi marmorkirken. Og er det så ikke på tide med en tillid til de instanser og udvalg, der har besluttet dette?

  34. Af Peter Olesen

    -

    Rent chancerytteri
    Desværre, jeg tror dem ikke over en dørtærskel…troværdigheden i det metroselskab kan ligge på et meget lille sted, men lad os så håbe og bede til Vor Herre, bede eom at kirken ikke styrter sammen….det er sidste chance.
    vh Peter O

  35. Af Peter T.

    -

    Peter Olsen

    Det ved jeg nu ikke. Jeg går ud fra, at der bla. har været ingeniører på opgaven. Og deres uddannelse trækker man altså ikke i en automat, skulle jeg hilse at sige.

    Forresten. Metroen kommer også til at gå lige under den bygning, jeg har min lejlighed i på Nørrebro, hvis jeg skal basere min formodning på de splinternye kloakdæksler med metro-logo, der er foran hoveddøren. Og jeg vil da gerne indrømme, at jeg er spændt på evt. følger.

  36. Af Michael Petersen

    -

    Tillykke til metroringen, fornuften ser ud til at sejre i sidste ende.

    Efter at der trafikudvalget har snaket med eksperter på området, ser det ud til at metroringen ikke bliver fordyret eller forsinket alligevel. Det var da en dejlig nyhed.

    Og Peter, jeg tror du kan være rolig. De er trods alt eksperter og ikke bare journalister, der tror de ved det hele, men ikke har den faktuelle og teoretiske indsigt til reelt at kunne udtale sig.

    Vh Michael

Kommentarer er lukket.