Hvor bliver lyset af?

Af Peter Olesen 29

Vi er sidst i september, om en måned går vi over til vintertid, og jeg tør næsten ikke sige det: det bliver tidligt mørkt, hvad det så vil være det næste halve år.

Men det kan lys jo hjælpe på. Vi tænder indendørs, vi tænder gadelygterne, vi har lys på cykler og biler og i vores mange reklamer og butiksvinduer, men hvad med bygningerne? Tilsvarende bygninger, som de er så professionelle og dygtige til at belyse i Paris, Rom og London f.eks.

I Danmark er Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg langt bedre til belysning end hovedstaden København. Godt nok er der små fremskridt, men det går meget meget langsomt. Ikke en eneste af indre bys kirker er belyst. Det opfattes af de fleste arkitekter og meningsdannere som ukultiveret, vulgært og tivoliagtigt. Hvem har gået en aftentur i Paris og set Notre-Dame eller Sacré Coeur belyst og oplevet dem som vulgære eller frastødende?

København er og bliver en bonderøvsby på det punkt. Man taler og lover, og kun lidt sker. Især ikke ved de eksisterende huse – kirker, tårne og andre væsentlige bygninger. Hvorfor må Domkirken, Vor Frelser Kirke, Marmorkirken, Holmens Kirke, Helligåndskirken, Christians Kirke eller Trinitatis Kirke (Runde Tårn) ikke  kunne ses om aftenen, når nu Grundtvigskirken må? Rådhuset er kun belyst på facaden (pga DR´s Aftenshowet), ikke på siderne og bagfra. Børsens tårn er belyst fra siderne og bagfra – men ikke forfra. Logisk? Hvad med den snart 100 år smukke hovedbanegård? Hvad med Christiansborg Slotskirke? Hvad med Amalienborg, hvor Dronningen alligevel kun bor tre-fire måneder om året. Kun nytårsaften er der her tændt lys i en times tid, det er DR og TV2 der kommer og tænder lys på Dronningens residenspalæ lige før nytårstalen. Ellers ikke. Og hvad med nogle af havnens mest markante pakhuse, Kommunehospitalet og jeg kunne blive ved… Kun ved nyetableringer går det bedre: den nye cykel- og gangbro Bryggebroen er der lys i. Bunden af Gemini Residence, det reetablerede Gefionspringvand, Trekroner Fort og Bjørn Nørgaards Genmodificerede Paradis ved Langelinie. Ellers står vi håbløst tilbage for f.eks. nabokommunen Frederiksberg. Tag til Falkoner Plads og Solbjerg Plads og se, med hvilket talent her er belyst. Og se andre væsentlige steder i samme kommune. Selv om vi klogt nok og selvfølgelig tænker i energibesparelser og CO2, så er der altså mulighed for som andre metropoler at vise os bedre frem. Det er ikke let at skulle være turistorganisation i en by, der direkte putter sig og virker helt uden aftenstolthed. Eller særlig sjovt at være vinterturist.

Men som mit motto siger: debat kan flytte holdninger. Nogen gange hurtigere end andre, kunne jeg tilføje.

God debat! Det her er for mange et næsten religiøst emne.

29 kommentarer RSS

  1. Af Lyseslukkeren

    -

    Hvad er der nu galt med mørke?

    Mørket skaber ro og eftertænksomhed – efter et halvår med lys og aktivitet.

    Vejret kan være deprimerende i Danmark – i perioder – men årstidernes vekslen sætter de fleste af os jo pris på.

    Uden lys, intet mørke. Ingen glæde uden tristhed. Kontraster skaber farver, liv og afveksling.

    Fri os for Tivoli-lysshow i de københavnske gader, men sørg for kvalitet i gadebelysningen.

  2. Af kaba

    -

    Ja på med lyset, men det er vigtigt at det er moderat ellers bliver disse i forvejen fremtrædende bygninger alt for dominerende.
    Dette er endnu vigtigere ude på landet hvor man nogen steder ser hvide middelalderkirker oplyst af kraftift projektørlys om natten, det skæmmer mere end det pynter så også her mådehold med mængden af lys.

  3. Af Jesper Sørensen

    -

    Peter Olesen du har åbenbart ikke hørt, at den internationale tendens netop er, at man GÅR VÆK fra den slags vulgære belysninger af opulente bygningsværker. Den anglikanske kirke har netop i en rapport anbefalet, at menighedsrådene dropper deres eksisterende nattebelysning af kirker af miljøhensyn. På lignende vis har den parisiske borgmester Delanoë taget initiativ til at skære ned på belysningen af offentlige bygningsværker herunder ikke mindst Eiffeltårnet, fordi denne kløgtige herre i modsætning til dig godt kan forstå, at det er fuldkomment idioti og unødig miljøbelastning at fyre megaprojektører op for at belyse nogle ligegyldige og tilfældige bygninger i 16 timer af døgnet (i vinterhalvåret) hvor de fleste mennesker oven i købet sover en stor del af tiden.

    Hvad er det egentlig for argumenter, der taler for, at man skal belyse et par kirker i indre by til gavn for et par unge drukkenbolte, der vandrer ned ad Strøget, når man ved, at selv samme belysning vil udgøre en hård belastning af miljøet?

    Og hvorfor nævner du egentlig overhovedet intet om CO2-belastningen af at have megaprojektører tændt i 16 af døgnets timer? Er det fordi, du ikke har en skid forstand på det og bare gerne vil have belyst et par flødebollebygninger på ægte vulgær og provinsiel manér?

  4. Af Jesper Sørensen

    -

    Her er et link til omtalen af den anglikanske kirkes anbefalinger om ikke at belyse kirker unødigt:
    http://www.cofe.anglican.org/news/pr6508.html

  5. Af Christian

    -

    Jeg glæder mig hvert år i december – for da er vore smukke kirker belyst; hvorfor ikke gøre dette i de mørkeste vintermåneder, som 1. december til 28. februar !

  6. Af jørgen dich

    -

    Lys på bygninger er princiopelt O.K.,hvis det kommer fra oven. Al arkitektur er tænkt belyst af dagshimmelen, med skyggerne nedadvendte.
    At belyse en gammel kirke fra neden, er som at lyse en gammel dame op under skørterne.
    Tænk på når man skal forskrække børn, så lyser man opad på ansigtet, så det ser uhyggeligt ud.
    Man skulle hellere tænke på gadebelysningen,der er der noget at få anvendt æstetiske betragtninger over.
    Men det er en anden historie

  7. Af Jane Korsgaard

    -

    Mørke er kedeligt og deprimerende. Jeg elsker lys, specielt mod sne ved juletid. Mennesker søger mod lyset i byerne, det er nærmest dragende. Somom lyset fortæller at her er varme og samvær.

    Altså min vulgaritetstærskel er absolut langtfra overtrådt hvad angår lys i København. Og hvis vi lader arkitekter eller designere om at kreere lysfænomenerne (som på Solbjergs plads), så bliver den det nok heller ikke. Og mht. co2 så forskes der i at fremstille lys som bruger meget lidt energi, vi har allerede ldh-lyst (hedder det vist).

    Frem med lyset, så har vi noget at glæde os til.

  8. Af Lene Hansen

    -

    Hej
    Det kunne være rart med lidt flot belysning på udvalgte steder, det vil give en fint stemning i byen om aftenen og om vinteren, god inspiration at hente i din bog hvor du sammenligner København med Paris. Hånber de vågner lidt op i de større kommuner i Danmark.

  9. Af Kirsten Helene Saward

    -

    Jeg er helt enig med Peter Olesen. Der skal lys på nogle af de smukke bygninger. Altså ordenligt lys. Hvis vi snakker vulgært, så tving dog virksomhederne til at slukke for alle de grimme lysreklamer. Altså, hvorfor skal der være lys i diverse supermarkeders reklameskilte langt efter lukketid? Og alle reklamerne på Rådhuspladsen og Vesterbrogade. Lad os dog hellere få noget lys på de mange smukke bygningsværker der er i København. Det kan da godt være de er bygget med naturlig belysning i tankerne, men den kunstige belysninger bringer andre indtryk af bygningerne. Det miljømæssige kan jo løses hen ad vejen.
    Kirsten

  10. Af Lone Ømann

    -

    Om Byens Lys: Lys, så lille Lise ikke snubler eller bliver væk ved grimme mænd. Sluk reklamerne og spar på Co2’en. Gælder ikke Irmas Høne eller Thoms Frøer m.fl. Kirkerne skal også minde om mørket – Og skøn var påske morgen. Der er dog altid lys på Vor Frues gyldne kors – og i øvrigt gløder kirkene i Indre By indefra af masser af (levende) lys, når der flere gange om ugen er natkirke og mange koncerter, og husene er fulde af mennesker, sang, stilhed og samvær. Operaen. Skuespilhuset. Diamanten. Glød om natten.
    Enig i argumentet om arkitekttegnet skyggefald og “jeg vil sgu ikke fotograferes af dig fra den vinkel nede fra”. (Uffedrengen)
    Pragtfuldt med lyskunst som event som da Kraftværk Syd blev svøbt i skiftende pastelfarver (og flere bilister kørte af sporet…la’ væ’r at hykl -cykl!) Folketinget har fået en tur med projektørerne mens der er pressenninger på – flot event. Vor Frue – igen, igen, havde lånt kunstmuseets “Aros Brænder” (Århus) i anledning af 200 året for Københavns Bombardement 1807. Men et konstant vedvarende energifråds: nej tak.
    Lyskunst under vandet, gondoler og kyssebåde. I det hele taget fokus på vandet om København; næste tema?

  11. Af Lone Ømann

    -

    Om Byens Lys: Lys, så lille Lise ikke snubler eller bliver væk ved grimme mænd. Sluk reklamerne og spar på Co2’en. Gælder ikke Irmas Høne eller Thoms Frøer m.fl. Kirkerne skal også minde om mørket – Og skøn var påske morgen. Der er dog altid lys på Vor Frues gyldne kors – og i øvrigt gløder kirkene i Indre By indefra af masser af (levende) lys, når der flere gange om ugen er natkirke og mange koncerter, og husene er fulde af mennesker, sang, stilhed og samvær. Operaen. Skuespilhuset. Diamanten. Glød om natten.
    Enig i argumentet om arkitekttegnet skyggefald og “jeg vil sgu ikke fotograferes af dig fra den vinkel nede fra”. (Uffedrengen)
    Pragtfuldt med lyskunst som event som Da Kraftværk Syd blev svøbt i skiftende pastelfarver (og flere bilister kørte af sporet…la’ væ’r at hykl -cykl!) Folketinget har fået en tur med projektørerne mens der er pressenninger på- flot events. Vor Frue – igen, igen, havde lånt kunstmuseets “Aros Brænder” (Århus) i anledning af 200 året for Københavns Bombardement 1807. Men et konstant vedvarende energifråds: nej tak.
    Lyskunst under vandet, gondoler og kyssebåde. I det hele taget fokus på vandet om København; næste tema?

  12. Af lakefarm

    -

    lys over landet, det er det som vi vil. skrev en digter, men det var vist før energikricen.

  13. Af Ole H

    -

    Værre end ”den sorte pest”.

    Bl. a. nord for København ses nu glaserede bordeauxfarvede teglsten.

    De er om muligt endnu mindre danske og ser gyselige ud.

  14. Af Jesper

    -

    Der er grund til at undre sig over at en række af hovedstadens smukkeste bygningsværker henligger i underlig mørke. Rundt omkring i landsbyer og købstæder over hele landet findes en smuk tradition med belysning af bla. kirker efter mørkets frembrud. Der er ganske givet en række bygninger – også i hovedstaden – der vil tage sig flot ud i den rigtige og naturligvis miljøvenlige belysning. Til stor glæde for både byens beboere samt de mange turister der hvert år gæster København. Tænk blot på den smukke (desværre nu slukkede) prøvebelysning af Rosenborg. Belysning på de rigtige bygninger udført på den rigtige måde vil være et stort aktiv for byen.

  15. Af Mogens Norup Thomsen

    -

    I aftes havde min kone og jeg fornøjelsen af at deltage i en Havnerundtur i København, hvor vi så den smukke by både før og efter mørkets frembrud. Peter Olesen var en fortræffelig guide, der gav os et godt indblik i de historiske og kulturelle seværdigeheder, men vi fik også et fortræffelig indblik i alle de nye bebyggelser, der i de senere år er skudt op langs havnefronten.
    Jeg har selv været i mange storbyer bl.a. med henblik på at se, hvordan man rundt omkring fremhæver bygninger mv. efter mørkets frembrud. Det gælder London, Paris, Berlin og mange andre storbyer. Senest har jeg været i Lyon og Dublin, som også anvender lyset som et element til at fremhæve seværdighederne. Der anvendes ofte det meget strømbesparende diodelys som belysningskilde. Det giver et usædvanligt flot bybilled, hvor man ser seværdighederne på en hel anden måde end i dagslys. Iøvrigt behøver man ikke at bevæge sig udenfor landets grænser for at se, at nogle danske byer er godt igang. Det gælder f.eks. Frederikshavn, Brande m.fl. andre byer. Men hvorfor pokker kan man så ikke tage fat i København ? Det forstår jeg ikke, og vi er helt enige med Peter Olesen om, at nu må “lyset” snart gå op for aktørerne i vores smukke hovedstad med aktiv medvirken fra både offentlig og privat side.

  16. Af Anéh Christina Hajdu

    -

    København ud af mørket
    Smukt nattelys i København behøver ikke betyde hverken tivolificering eller miljøsvineri. Paris er måske nok i en situation, hvor den kan tåle at skrue ned for projektørerne, mens vi i København derimod godt kan skrue op. Med LED-teknologi og solcelleenergi er miljørigtigt lys for længst en realitet, der kan bruges til at give udvalgte bygninger og pladser liv og poesi; gratis lys om dagen, kan bruges om natten.
    Som med så meget andet, handler det derfor om ikke at være fanatisk, men om at bruge lyset på en intelligent og velvalgt måde, som det fx er sket på Frederiksberg på Falkoner- og Solbjerg Plads. Det er jo paradoksalt, at vi her på de mørke breddegrader synes, at byen skal være slukket – klimaudfordringen betyder ikke, at vi skal leve i mørke.
    Anéh Christina Hajdu, kommunikationschef i Wonderful Copenhagen.

  17. Af Charlotte - Frederiksberg

    -

    Kære Peter Olesen,

    Jeg er langt hen ad vejen enig med dig. Men netop Falkonér Plads på Frederiksberg er et dårligt eksempel.

    De grønne lys i vejbanen er temmelig kiksede, og det hele minder om en ufærdig landingsplads.

    De forskellige lyselementer på pladsen passer ikke sammen. Sluk for den grønne stiplede linje – det vil hjælpe en hel del

  18. Af Jens H

    -

    Kære Peter Olesen,

    København er dejlig fri for lysforurening. Lad det blive ved sådan. Kig op engang imellem og læg mærke til den fantastiske smukke sarte belysning af byens tårne. Man fornemmer natten, tårnenes arkitektur,byen og stjernerne meget bedre når kirker, facader og pladser ikke bombarderes af projektører… og så er der også en miljøgevinst at hente. LED-lys i begrænsede mængder, strategisk placeret kan være godt, men tivoliseringen ligger og lurer lige om hjørnet.

    Nyd mørket!

  19. Af Paolo Mengozzi

    -

    København er en by med mange smukke bygninger.
    Desværre skæmmes byen af mange rigtigt skidt klædte mennesker(sammenhold med Rom, hvor indbyggerne klæder sig så smukt, at man bliver i godt humør af det).

  20. Af Jane Korsgaard

    -

    @Paolo Mengozzi – touche!

  21. Af Bee Frank

    -

    Peter Olesen
    Tak for de ord.
    København er utrolig trist i sammenligning med andre store byer rundt omkring i Europa,for slet
    ikke at tale om byer i Østen og i USA.

    Det er den rene provinsby og ikke opmuntrende for nogen.
    Mon ikke det er en blanding af socialdemokratisk
    sparehysteri,og den vanvittige og latterlige
    talen om CO2 her og der—som om det kun var gældende her i DK–og-egentlig jo kun er til nytte for Connie Hedegaard.
    Lad der blive lys !

    Det er efterhånden lykkedes hysteriske aviser og TV at skræmme pensionister fra at tænde mere
    end en enkelt 60watt pære om aftenen.

    Alle de steder Peter Olesen burde belyses !

  22. Af Bee Frank

    -

    Jens H.
    Det er sågu ikke i en storby folk skal gå på stjernetur !
    Det er en Hovedstad det drejer sig om–og ikke en Hanebjælke !

  23. Af Peter Olesen

    -

    Kære medbloggere
    Det er, som jeg skrev sidst i min blog, “næsten et religiøst emne” at diskutere det væsentlige emne belysning af byer. Alle følelser kommer i kog. En må endda gå så vidt, som at ty til det kultiverede sprogbrug, “at jeg ikke har en skid forstand på…”. Det tager vi så med, selv på Berlingske. Da jeg i 2004 udgav bogen “Lys eller ej”, en lysmæssig sammenligning mellem Paris og København, deltog jeg i en debatmøde, hvor en forarget opponent, som jeg i øvrigt ikke nærer større respekt for, måtte fremdrage følgende:”Gud skabte dagen og natten, lyset og mørket. Det piller vi ikke ved”. Jamen dog. En af bloggerne her vil kunne se stjerner i København om aftenen og natten. Undskyld, den skal du altså lidt længere ud på landet – ikke kun med – men også efter. Gadebelysning, bilygter, reklamelys m.m. skaber jo visse forhindringer for det stjernekikkeri i en metropol. I øvrigt slukker de fleste byer deres belysning til midnat eller kl 01.00, også Paris. Berlysningen af Notre Dame i Paris koster på årsbasis i DANSKE kroner: 10.000 kr. Selvfølgelig skal vi spare på CO2, derfor er det også dejligt, at der udvikles nye energikilder, diodelys, solcelleenergi…Se bare, hvor smukt,diodebelysningen er på det nye skuespilhus, der helt berettiget fik årets lyspris.
    Så følelserne er aktiveret, men husk: smag kan diskuteres, og debat kan flytte holdninger.
    VENLIG og kultiveret hilsen
    Peter Olesen

  24. Af Allan Ruberg

    -

    Kære Alle,

    Belysning kan skabe mange oplevelser og giver os mulighed for at opleve arkitekturen på andre måder end i dagslysets ensartethed. Med lys kan vi udvælge hvilke af byens elementer, der skal være synlige og hvilke der ikke skal, og vi kan dermed rette fokus på elementer og detaljer vi ikke normalt bemærker i dagslys. Når bygnings belysningsprojekter ikke ender vellykket skyldes det ofte at inspirationen hertil findes i lande sydpå hvor lysforhold er radikalt anderledes end dem vi har her i Norden. Lyon kan nævnes som et typisk eksempel idet byen har været inspirationskilde for mangen et projekt selv om der er tale om en belysning, der ikke uden videre bidrager positivt til den arkitektur og de lysforhold vi har i Danmark. Måske skulle vi tale om hvordan vi skaber en belysning der understøtter nordisk tradition og temperament (enkelt og afbalanceret) frem for kun at lade debatten handle om hvorvidt der skal være lys eller ej.
    At belyse eller ikke belyse er en fin balancegang, men ligesom det ikke er alt der skal belyses behøver heller ikke alt henligge i mørke. København er en hovedstad og danner ramme om mange aktiviteter og liv, og i årets mørke måneder er der mørkt allerede sidst på eftermiddagen. Det er altså ikke kun ”natteravne” på Strøget vi taler om, men alle de mennesker der bruger byen i det daglige. Belysning har stor betydning for vor oplevelse af byrummene i mørketid og kan bidrage positivt til byen såfremt den udføres af fagfolk, der har både en æstetisk og en teknisk forståelse for brugen af lys. Belysning af udvalgte bygninger og pladser i byen kan, hvis den udføres med respekt for de belyste byrum og bygningers karakter, historie m.m., medvirke til at skabe oplevelse, øget tryghedsfølelse, øget læsbarhed og orientering, samt give øget mulighed for at benytte byens rum yderligere i døgnets og årets mørke timer.

  25. Af Peter Kruse

    -

    En kommentar fra Helsingør om belysning.
    Efter i mange år at have henligget i mørke oplyses nu det smukke Kronborg i mørket. Når man kommer nordfra ad strandvejen ser man det oplyste vartagn, smukt placeret som det jo er på den yderste pynt. Nænsomt belyst nedefra, danner det en effektfuld afrunding af landets nordøstlige grænse mod vandet. Det gør det selvfølgelig også om dagen, i fuld belysning, når man i hverdagens travlhed, lever med at have Kronborgs grønne tage og spir om styrbord eller bagbord. Men det er ligesom beslysningen om aftenen vender om på nogen ting, man får for alvor øje på slottets majæstetiske tyngde og styrke i mørket. Alt det gør lyset, og mere til.

    I Helsingør er vi, som så mange andre byer, optaget at netop at belyse og fremhæve byens og byrummenes kvaliteter. Et stort og spændende belysnings-projekt på Axeltorv, midt i byens hjerte, med punktvist oplyste træer belægning og hus-facader, skal fornye og modernisere den rumlige virkning, med nye virtuelle alleer og passager i mørket, steder som føles trygge at opholde og færdes i, og som sjovt nok ikke findes i dagsbelysningen. På samme måde som med Kronborg, får man flere dimensioner ud af belysningen, byen bliver et poetisk sted der også lever i skønhed om natten.

  26. Af Rambøll Lys (Henrik Balslev)

    -

    Som udøvende lysdesignere har vi med interesse fulgt debatter i blade, på denne blog og på nettet, og det undrer os at diskussionen primært drejer sig om, hvorvidt denne strategi vil skabe lysforurening og øget energiforbrug.

    Man må som udgangspunkt gå ud fra at især Københavns Kommune, som til hver en tid har veto på evt. lysindslag i København, bestemt ikke har til hensigt hverken bevidst at øge energiforbruget eller skabe lysforurening – og det er da heller ikke det, der kommer til udtryk i kommunens pjece ”Natten i Byens Lys”. Der står fx meget ordret i deres vision at ”nat skal forblive nat”.

    Debatten i de forskellige medier burde derfor måske i højere grad handle om, hvorledes man med udgangspunkt i denne meget fine officielle vision netop sørger for at tage hensyn til ovennævnte faktorer samtidigt med at Københavns belysning kan opdateres og fornyes.

    En by som København er i konstant udvikling, og det bør belysningen understøtte. Derfor er debatten omkring belysning eller ej i byen samt en officiel belysningsplan meget positive tiltag.

    Det vi som lysdesignere savner i debatten og fra Københavns Kommune er et mere konkret standpunkt til, hvordan delene og helheden skal afstemmes efter hinanden. Hvis strategien er for åben for personlige fortolkninger og enkelte smagsdommere, vil de individuelle gode ideer være vanskelige at sætte i kontekst med den gennemgående nordiske holdning til lys i bymiljøet. Hvordan skal vi kunne give en fornuftig forklaring på hvad der er ’smukt’, eller ’godt’, ’dårligt’ eller ’lysforurenende’ og i hvilken kontekst?

    I forlængelse af ovenstående er det officielle sigte på at skabe mere dynamik, og opfordringen til midlertidige lysinstallationer i byrummet, et frisk pust og aldeles relevant med henblik på at gøre København til en spændende og levende by.

    Vi hilser altså tanker bag ”Natten i Byens Lys” velkommen og håber, at det munder ud i en reel strategi og ikke kun forbliver en vision. Vi håber, at der tages stilling til hvordan helheden kan bevares – så de gode visioner opnås. Derfor, lad os fokusere debatten, kaste personlige kæpheste overbord, så diskussionen og redskaberne kommer til at handle om HVORDAN lyset skal sættes, så København rent faktisk bliver en både harmonisk, spændende, sikker, beboelig og miljøbevidst by.

    Med venlig hilsen

    Rambøll Lys
    Henrik Balslev

  27. Af Per Tybjerg Aldrich

    -

    Er der én ting, Peter Olesen har forstand på, så er det da at skabe debat. Hans indlæg bringer dog ikke noget nyt frem i forhold til hans bog fra 2004, så i stedet for at deltage i debatten her med et langt indlæg, vil jeg henvise til min anmeldelse af hans bog på min hjemmeside (http://hjem.get2net.dk/aldrich/Lys_eller_ej.htm).

    Her vil jeg nøjes med at slå fast, at selvfølgelig kan man ikke forvente at se (mange) stjerner inde fra midten af en storby. Problemet med det opadrettede lys i byerne (og andre steder) er imidlertid, at det bidrager til lysforureningen (lyssmoggen), så man heller ikke ude på landet kan se så mange stjerner, som man ellers kunne.

    Og når nu 80-90 % af befolkningen bor i byer, og der tales så meget om at skabe rekreative/grønne rum i byerne og tæt på byerne, så var det vel heller ikke helt forkert, hvis man indrettede den udendørs belysning således, at der i det mindste i de største parker og i de bynære åbne, grønne områder var mørkt om natten, så de, der har lyst til det, kan opleve stjerner, stjerneskud, kometer, galakser, nordlys, osv. – eller bare nyde mørket og den ro, det kan give.

  28. Af Isabella Balkert

    -

    Hvis man placerer belysningen korrekt, vil det selvfølgelig blive lige så fantastisk en oplevelse at gå i København, by night, eller når det bliver tidligt mørk, og måske vil det endog give folk et fokus på arkitekturen og alle de snurrige detaljer, sjove hoveder og utrolige gesimser der findes overalt i København – Som de færreste opdaget, fordi man haster afsted i hverdagen.

    Man kan selvfølgelig gøre det lige så hæsligt som over hovedet muligt, men en klog belysningsmester med sans for både artiketektur og belysning, vil selvfølgelig kunne lægge spots på alt hvad der gør København ganske unik og enestående.

    Man kan finde ud af at arrangere en sublim belysning af fremhævelsesværdig arkitektur i hovedstæder og storbyer i resten af Europa – At påstå vi ikke kan finde ud af at gøre det lige så godt i P.H.’s gamle Hovedstad – Eller at vi ikke magter den opgave at oplyse København så man kan nyde Kabenhavn ved nattetide og i den mørke del af året – ER simpelthen for dumt.

  29. Af Henrik Kristensen

    -

    Hvorfor ikke glædes over de smukke ting vi har i København ved at sætte lidt lys på dem. Det behøver bestemt ikke blive vulgært. Jeg synes, at både Københavns Rådhus og statuen af Absalon på Højbro Plads er smukt belyst. Mere af det tak.

Kommentarer er lukket.